Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Der er udsigt til et ordentligt ryk på udtagningen af lavbundsjorder, skriver Landbrugsstyrelsen.
Det følger af rekordhøj ansøgning om tilskud til lavbundsprojekter under Landbrugsstyrelsens ordning for vand- og klimaprojekter.
- Den rekordhøje søgning viser, at der er momentum i indsatsen. Derfor er vi selvfølgelig også rigtig glade for, at finansieringen nu er på plads, så sagsbehandlingen kan gå i gang, og midlerne hurtigst muligt kan gøre en forskel for både klimaet og miljøet. Samtidig vil vi gerne takke for den store interesse i at deltage i vand- og klimaprojekter, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen, Anna de Klauman.
Der er ansøgt om tilskud til lavbundsprojekter på ca. 411,7 millioner kroner. I ordningen udgør ansøgningspuljen for 2023 kun 50 millioner kroner, så der fremrykkes 361,7 millioner kroner fra ansøgningspuljerne for 2026 og 2027.
Der er ansøgt om tilskud til 41 nye forundersøgelsesprojekter på ca. 8.300 hektar og 14 etableringsprojekter på ca. 2.500 hektar.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































