Resten af verden kan lære meget af dansk landbrug, fastslog Esben Lunde Larsen på LVK’s årsmøde. Men der er stadig masser at optimere på i et marked, hvor klimafokus og proteinmangel skal gå op.
Der var masser af ros til de danske landmænd, da tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen stillede sig på scenen ved LVK Dyrlægernes årsmøde forleden på Nordjyllands Landbrugsskole.
- Der er bestemt en fremtid for dansk fødevareproduktion, og der er brug for, at verden lærer at gøre som I gør. I er et eksempel på, hvordan man kan øge produktiviteten på en bæredygtig måde, lød det fra den tidligere minister, der nu er fellow hos den internationale tænketank World Ressources Institute, Food, Forrest & Water.
Esben Lunde Larsen bed blandt andet mærke i dansk landbrugs udvikling fra 1990 til 2014, hvor man øgede produktionen med 22 procent, mens emissionen af klimagasser blev reduceret med 16 procent.
- Hos World Ressources Institute ser vi i hvert fald ikke en fremtid, hvor der skal skæres ned på produktionen de steder, hvor man er dygtig til det. For der bliver brug for flere fødevarer, da der vil blive over to milliarder flere mennesker på jorden i 2050 og der allerede nu er mangel på protein.
Tag højde for forbrugerne
På trods af ros og positive spådomme, lagde Esben Lunde Larsen dog ikke skjul på, at der også er masser af udfordringer for de danske landmænd – ikke mindst i en verden, hvor klimaaktivisten Greta Thunberg var årets person 2019 i Time Magazine.
- Klimaet fylder rigtig meget, og forbrugerne får i stigende grad også større og større indflydelse på jeres vilkår. I dag er et produkt som mælk jo ikke bare mælk. For nogle er det et produkt, der er med til at sikre et sundt liv, for andre er det resultatet af en mishandlet ko og for andre igen er det et klimaproblem, konstaterede han.
- Man kan være enig eller uenig i de forskellige perspektiver, men man er nødt til at tage højde for forbrugerne i den fødevarefremtid, vi ser ind i.
Klima-redskaber
En af de helt konkrete udfordringer man står overfor, er målene om at reducere klimaaftrykket med 70 procent frem mod 2030 og være helt klimaneutral i 2050.
- Her kan udtagning af landbrugsjord, som har stået som en af de store åbenbaringer de seneste år, være et redskab at trække på. Men det er ikke løsningen på alt – og som sagt skal Danmark som et af de førende lande fortsat stadig producere masser af fødevarer, vurderede Esben Lunde Larsen.
- Håndtering af udledningen fra stald og gylletank er et andet håndtag, man kan trække i, samtidig med at man skal forsøge at foderoptimere endnu mere, lød det fra den tidligere minister.
- Jeg tror også at det at konvertere brugen af jord til at binde mere kulstof og mere proteinholdige afgrøder kan være nogle af nøglerne. Men det er områder, som vi ikke ved nok om endnu.
Biogas er til gengæld ikke blandt de første værktøjer, man vil trække frem i World Ressources Institute.
- Landbruget som energileverandør medfører brug af jord, som kunne være brugt til at producere menneskeføde, konstaterede Esben Lunde Larsen.
Systematik
Mens bæredygtig produktion er et varemærke for dansk landbrug, ser Esben Lunde Larsen også sine landsmænds systematiske tilgang til faget som en stor fordel.
- Kontroller og indrapportering kan nogle gange måske godt føles som en hæmsko, men det er basis for innovation og ikke mindst den fødevaresikkerhed, Danmark er kendt for, og som gør, at I kan få lov at eksportere til for eksempel Kina, som de færreste andre får lov til, sagde han.
- Og jo mere verden kigger efter det, I gør, og jo flere standarder, der bliver sat med dansk rod, jo mere konkurrencedygtige vil I også blive i global sammenhæng.