Økologer hilser klimamål velkommen: Vi er klar
Økologisk Landsforening hilser ”Klimaneutral 2050” udspil fra Landbrug & Fødevarer velkommen og er enig i mange af løsningerne. Økologisk Landsforening savner dog konkrete forslag til, hvilken politik, der kan få landbruget i mål, og foreslår klimaregnskaber og økonomiske incitamenter, der gør klimaviden og -løsninger til klimahandling ude på de danske landbrug.

Der er ros fra Økologisk Landsforening til Landbrug & Fødevarers klimaudspil ”Klimaneutral 2050” som er offentliggjort i dag. Økologerne byder dog ind med forslag til forbedringer. - Vi når ikke i mål med klimaet medmindre landmandens håndværk og handlekraft kommer i spil. Klimaregnskaber giver overblik, synliggøre muligheder for handling og er meget motiverende for klimahandling, især hvis der kobles økonomiske incitamenter på, siger Per Kølster.
Der er ros fra Økologisk Landsforening til Landbrug & Fødevarers klimaudspil ”Klimaneutral 2050” som er offentliggjort i dag. Økologerne byder dog ind med forslag til forbedringer.
- Klimaet er en fælles sag, og vi er glade for Landbrug & Fødevarers nye målsætning om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. Det er en milepæl. Vi er også enige i mange af løsningerne. På mange måder er store dele af det politiske Danmark nu officielt bagud i forhold til landbrugsdanmark, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og fortsætter:
- Samtidig vil vi dog opfordre til, at Landbrug & Fødevarers mange gode bud på, hvad der kan gøres for klimaet i landbruget, understøttes af en mere konkret og forpligtigende politik, der sikrer, at de klimahandlinger reelt sker ude på de danske landbrug.
Udvikling af ny klimapolitik for landbruget er en centrale opgave i det nyligt etablerede Klimapartnerskab mellem Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og regeringen.
Klimaregnskaber og økonomi skal skabe handling
Økologisk Landsforening har forslået en model for Balanceret Klimaregnskab for alle danske landbrug, som skal give den enkelte landmand overblik over bedriftens klimabelastning og samtidig et klart billede af, hvilke klimahandlinger, der kan reducere bedriftens klimaaftryk. Foreningen foreslår, at der fastlægges et loft over klimagasudledninger fra den enkelte gård, og at landmanden selv vælger, hvilke handlinger han/hun bruger for at holde sig under klimaloftet. Klimatænketanken Concito og Klimarådet har reageret positivt på modellen.
- Vi når ikke i mål med klimaet medmindre landmandens håndværk og handlekraft kommer i spil. Klimaregnskaber giver overblik, synliggøre muligheder for handling og er meget motiverende for klimahandling, især hvis der kobles økonomiske incitamenter på, siger Per Kølster, og fortsætter:
- Jeg oplever, at landmænd gerne vil have det overblik, og muligheder for at blive belønnet for aktive klimaindsatser. Og kun ved, at landmænd dokumentere klimaindsatsen med klimaregnskaber, kan fødevarevirksomheder anprise danske fødevarer som mere klimavenlige. igesom landmænds regnskaber bliver dokumentation for dansk landbrugs og Danmarks indsats for klimaet.
Politisk Danmark skal op i gear
Med udmeldinger fra Arla, Danish Crown, Økologisk Landsforening og nu Landbrug & Fødevarer, aflives flere myter om klimaet og landbruget.
- Når flere toppolitikere siger, at der ikke er løsninger i landbruget, så strider det imod at landbruget ser løsninger. Mens flere toppolitikere siger, at markante klimahandling vil skade vores fødevareerhvervs konkurrencedygtighed, siger fødevareerhvervet selv næsten sammenstemmende det omvendte, nemlig at klimahandlinger er bydende nødvendige for vores fødevareerhvervs konkurrencedygtighed på verdensmarkedet, siger Per Kølster, og slutter
- Vi kan løse klimaudfordringen. Og vi er i gang. Men vi savner politisk handling og investering. For klimaets og for landbrugets skyld.