Grøn trepart og markvildtet

Vi er meget forventningsfulde for processen med grøn trepart og for den fremtid, den danske natur ser ind i. Vi ser frem til, at lodsejerne får lejlighed til at prioritere den jord, der eventuelt kan indgå i lavbundsprojekter, ekstensivering og skovrejsning for at indfri aftalerne i den grønne trepart.

Den grønne trepart betyder en stor forøgelse af skovarealet, flere vådområder og en kraftig reduktion af kvælstofudledningen til vores farvande. Vi er sikre på, at det kommer til skabe flere og bedre levesteder for mange dyr.

Men vildtet, der lever i det åbne agerland, er overset og risikerer at få det endnu sværere, fordi deres levesteder risikerer at blive yderligere indskrænket. Vi håber derfor, at også de dyrkede marker skal indeholde naturelementer, så landbrugslandets dyreliv også får bedre livsbetingelser.

Vilde dyr til skadedyrsregulering

Et af værktøjerne i landbrugets grønne omstilling er CAP (fælles europæiske landbrugspolitik). Den styrer landbrugsstøtte og reguleringer i EU med målet om at sikre en stabil tilførsel af fødevarer, beskytte landmændenes indkomster og fremme bæredygtig landbrugspraksis, herunder biodiversitet.

Det betyder også, at vi skal sikre indfrielse af målsætninger i EU’s biodiversitetsstrategi, som Danmark har tiltrådt sig. Den handler ikke kun om beskyttede naturarealer og sjældne arter, men også om den natur, vi blandt andet finder i landbrugslandet.

Helt konkret siger biodiversitetsstrategien: »Agerlandsfugle og insekter, navnlig bestøvere, er nøgleindikatorer for landbrugsøkosystemernes sundhedstilstand og af afgørende betydning for landbrugsproduktionen og fødevaresikkerheden. Det alarmerende fald i deres antal skal vendes«.

»Der er et presserende behov for at genskabe meget forskelligartede landskabstræk på mindst 10 procent af landbrugsarealerne for at skabe plads til vilde dyr, planter, bestøvere og andet, der medvirker til naturlig skadedyrsregulering«.

Og derefter angiver strategien, at det er op til medlemslandene at sikre sammenhæng mellem habitaterne, og at de strategiske CAP-planer er et af instrumenterne til at opfylde målene.

Muligheder med individuelle tiltag

Den nuværende CAP har som en af ni målsætninger, at den skal levere på biodiversitet. Selvom Danmark indtil videre har holdt fast i kravet om fire procent ikke produktive arealer, har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø endnu ikke leveret en målrettet implementering, som har kunnet understøtte agerlandsfuglene, der er en god indikator for biodiversiteten i landbrugslandet.

Danmarks CAP-plan er godt nok indrettet således, at det er muligt for den enkelte landmand at vælge tiltag og placere dem, så de målrettet hjælper agerlandsfuglene, men CAP-planen skaber ikke noget incitament til at vælge de fagligt rigtige løsninger fremfor fjernbrak.

Der kommer en ny CAP i 2028, men det er der ikke tid til at vente på. Derimod bør den enkelte allerede nu målrette sin indsats med de virkemidler, der er tilgængelige.

Som landmand har man mulighed for tage de marker ud med det ringeste udbytte, kiler og ukurante hjørner, og derved opfylde GLM 10-kravet om fire procent ikke produktive arealer, samt herudover udlægge arealer under ordningen »Biodiversitet og Bæredygtighed« og samtidig optimere markbrugets driftsøkonomi.