Mange drømmer om at se de storslåede Rocky Mountains i det vestlige Canada.

Og det er lige netop det, vi - blandt andet - gør på denne studietur. Men også langt mere endnu.

Inden for planteavl besøger vi farmere, der blandt andet dyrker hvede, kartofler, roer, græs, sojabønner, frøgræs, grønsager, bær og andre afgrøder i større eller mindre skala.

Vi besøger også farme med mælkeproduktion og kødkvæg, hører om deres produktion og kan spørge ind til, hvordan de lokale produktionsforhold er.

Et helt unikt besøg er hos farmer Corey Jespersen, der som navnet mere end antyder er en farmer med gode, danske rødder og driver lige omkring 1.200 hektar.

Det og meget mere sker på studieturen arrangeret af det landbrugsfaglige rejsebureau rejsogoplev i samarbejde med Effektivt Landbrug med start søndag 21. juni og hjemkomst torsdag 2. juli.

Et af de mange spændende besøg er hos Corey Jespersen med danske rødder. Sammen med familien driver han omkring 1.200 hektar – en artikel du kan læse på Effektivt Landbrugs hjemmeside. Foto: Jørgen P. Jensen

Et af de mange spændende besøg er hos Corey Jespersen med danske rødder. Sammen med familien driver han omkring 1.200 hektar – en artikel du kan læse på Effektivt Landbrugs hjemmeside. Foto: Jørgen P. Jensen

Icefield Parkway i de canadiske Rocky Mountains er blandt andet berømt for sine søer med det turkisblå vand som her ved Peyote Lake.

Icefield Parkway i de canadiske Rocky Mountains er blandt andet berømt for sine søer med det turkisblå vand som her ved Peyote Lake.

Rodeo med mere

Det er manges drøm at opleve én af de store landbrugsudstillinger med rodeo, når man er i Canada. Det er oplagt på denne tur i provinsen Alberta med storslået natur mod vest og prærie med masser af farme.

Derfor er turen planlagt, så vi lørdag og søndag 27. og 28. juni tilbringer noget af de to dage på Ponoka Stampede, som samler tusindvis af canadiske tilskuere til de mange aktiviteter.

En tur ind i Rocky Mountains

Når man er så langt vestpå i Canada, er det også et must at opleve lidt af de storslåede Rocky Mountains.

Et af de bedste steder til det er Jasper Nationalpark, som med den verdensberømte Icefield Parkway er forbundet med for eksempel søerne Lake Louise, Peyote Lake og Abraham Lake.

Mens vi er der, kører vi også op på en gletscher i kæmpestore, specialbyggede busser.

Der er inkluderet en køretur med en af disse kæmper, som kører os op på en imponerende gletscher.

Der er inkluderet en køretur med en af disse kæmper, som kører os op på en imponerende gletscher.

Oplev historiens sus

Undervejs i det omfattende program er der også lagt tid ind til at shoppe i nogle udvalgte butikker – herunder ved besøget i en stor, moderne maskinforretning, der forhandler Fendt og andre landbrugsmaskiner.

Vi dykker ned i historien ved besøget hos Nanton Grain Elevator Museum – på dansk er det nærmest ord nok en foderstof – hvor farmerne i sin tid afleverede sit korn, så det med jernbane kunne transporteres til kysten for afskibning. Vi besøger museet med sine tre historiske kornsiloer og andet med relation til stedets funktion. Som for eksempel dyrkning af og handel med korn, livet på prærien – og selvfølgelig den afgørende rolle, jernbanerne havde for farmerne.

Se mere på hjemmesiden

Der står meget mere om denne studietur på hjemmesiden www.rejsogoplev.dk – sidste frist for tilmelding er 15. april, og det er nemt at udfylde en blanket med de nødvendige oplysninger.

Hvis du mod forventning ikke får svar inden for en-to dage, så send gerne mail til oplev@rejsogoplev.dk