DM i pløjning: Ingen fynboer på sejrsskamlen

Der var desværre ingen fynske vindere ved DM i pløjning. For sjette år i træk vandt forhåndsfavoritten Martin Lindberg Velling fra Hobro.

Aksel Østerlund vandt bronze medalje i klassen Veteran 1-furet til DM i pløjning. Foto: Ingrid Stengård For sjette år i træk vandt Martin Lindberg Velling DM i standardplov. Nu går han efter at vinde medalje ved næste års VM i Letland. Det blev pløjet på livet løs ved DM i pløjning i Skave udenfor Holstebro. Billedet her er taget fredag under DM i skolepløjning, der blev vundet af Grindsted Landbrugsskole. Fotos: Henning K. Andersen Det kræver koncentration og fokus på detaljerne at få succes ved DM i pløjning. Her er en af deltagerne ved DM i standardplov i gang med at finjustere under flækning. Årets DM i pløjning var pænt besøgt af tilskuere, både fredag og lørdag.

RETTELSE

SELVFØLGELIG VAR DER FYNBOER PÅ SKAMLEN TIL DM I PLØJNING

Vi kunne næsten heller ikke tro det, da vores jyske kollega sendte besked hjem fra DM i pløjning. Og selvfølgelig var der fynboer på podiet!

DM i pløjning var også for veteraner og calssic og i klassen «Veteran bugseret« vandt Claus Bech, Søndersø en sølvmedalje. I »Veteran 1-furet« vandt Aksel Østerlund en bronzemedalje. 

Avisen ønsker stort tillykke, og bøjer nakken i flovhed over ikke at have fået det med i første omgang.    

Der er Martin Lindberg Velling - og så alle andre, når vi taler DM i pløjning. Velling kunne ved weekendens DM i Skave udenfor Holstebro lade sig hylde som dansk mester for sjette år i træk med en klar sejr i seniorernes DM i standardplov.

Da dommerne havde talt point sammen for de 12 bedømmelseskategorier, stod det klart, at Martin Lindberg Velling var en sikker dansk mester med 235 point, foran Peter Lindberg Nielsen, der sluttede på andenpladsen med 211,75 point.

Efter sejren slog Martin Lindberg Velling fast, at han nu går efter et stort resultat ved næste års VM i Letland.

- Jeg har jo prøvet det før, men det er da altid dejligt. Nu er det videre til VM, hvor jeg håber, jeg kan hive de sidste point hjem og sikre mig en podieplads. Det er målet. Jeg bliver ved for at vinde VM, sagde Martin Lindberg Velling efter sin sikre sejr.

Velbesøgt stævne

Stævnet forløb over to dage med masser af konkurrencer, men også mange besøgende. Ved redaktionens afslutning var det ikke gjort endeligt op, hvor mange mennesker, der havde lagt vejen forbi stævnet, men Martin Rohde Andersen, der stod i spidsen for arrangementet, var meget tilfreds med, hvordan det var forløbet.

- Vi er ovenud tilfredse med de her to dage. Vi havde en kanon dag fredag, hvor landbrugssjkolerne var på besøg, og en endnu bedre dag lørdag, hvor vejret spillede totalt max overfor os, lød det fra Martin Rohde Andersen, der fortsatte:

- Alt har bare været i vores favør, og vi har ikke haft de store udfordringer. Det hele har bare kørt på skinner, folk har bare været glade, sagde han kort før afslutningen på arrangementet lørdag.

Han var inde på, at stævnet havde skabt flere gode minder for ham og de mange frivillige, der var med til at få arrangementet til at køre på skinner.

- Jeg vil huske stævnet for opbakningen fra pløjerne og den generelle opbakning til os, både fra de enkelte pløjegrupper, landbrugsskolerne, de frivillige, der er mødt talstærkt op for at få det hele til at lykkes. Det har været meget positivt at opleve, sagde Martin Rohde Andersen.

 

Resultater fra DM i pløjning 2022

Standardplov (senior) 
1. Martin Lindberg Velling, Hobro, 235 point 
2. Peter Lindberg Nielsen, Hobro, 211,75 point 
3. Palle Lind Christensen, Hjørring, 210,75 point 

Vendeplov (senior) 
1. Søren Korsgaard, Holstebro, 252 point 
2. Jesper Madsen, Odder, 246,25 point 
3. Flemming Thorsager, Give, 222,25 point 

Skolepløjning
1. Grindsted Landbrugsskole 115,50 point
2. Bygholm Landbrugsskole, Team Knoldesparkerne 109,25 point
3. Bygholm Landbrugsskole, Team Vi går i dybden: 101,75 point

Vendeplov (junior) 
1. Anders Andersen, Kjellerup, 187,25 point 
2. Rasmus K. Hedegaard, Bedsted Thy, 187 point 
3. Søren Møller, Nykøbing Mors, 183,25 point 

Landbrugsklasse  
1. Nis Geertsen, Hanstholm, 173,5 point 
2. Ejnar Noe Harpøth, Vemb, 168 point 

Standardplov (junior) 
1. Jacob Neimann, Hobro, 214,5 point 


 

Læs også