bannerPos

Mest indtjenende per ko: - Jeg aner intet om køer

Lars Aage Rasmussen er den bedste mælkeproducent til at lave bundlinje i Danmark. Han udfordrer både sig selv, sine to medarbejdere, sine rådgivere og ikke mindst sine landmandskollegaer, og det har han stor succes med. Han deler ud af sine erfaringer og holdninger på LMO’s store økonomikonference i Aars den 11. februar.

Henning K. Andersen

04-02-2019 09:01
Mælkeproducent Lars Aage Rasmussen fra Kærbyholm er den bedste til at lave bundlinje per ko, og til et snarligt møde hos LMO, deler han ud af sine erfaringer. "Det er rystende, at nogle landmænd tjener så få penge, som de gør.”

- Jeg er hamrende ligeglad med, hvor mange køer jeg har, og hvor meget mælk jeg producerer – jeg er bare ikke ligeglad med, hvad der står på min bundlinje. Jeg hader at arbejde gratis. 

Ordene kommer fra mælkeproducent Lars Aage Rasmussen, der ejer og driver Kærbyholm på Fyn, som i løbet af de sidste mange år har fundet sit navn i den øverste del af tabellen over de danske jerseyproducenter, som tjener mest per ko. 

Den seneste opgørelse for 2018 er endnu ikke gjort op, men i 2017 beløb hans indtjening sig til 22.000 kr. per dyr - nok til at tage den absolutte førstepladsen over indtjening per dyr. 

Men på trods af den prestigefulde rangering bedyrer Lars Aage Rasmussen dog, at han ikke er verdensmester i at passe malkekøer. 

- Jeg har ikke en skid forstand på køer andet end husbehov, og jeg ville være ilde stedt, hvis det ikke var fordi, at jeg havde verdens bedste fodermester. Jeg er til gengæld den bedste pedel for dyrene og bedriften, og jeg interesserer mig ikke for, om en ko kan gøre det godt på dyrskue – den skal bare være god til at producere mælk til et fornuftigt omkostningsniveau, fortæller Lars Aage Rasmussen. 

Netop omkostningerne er noget, han har et ekstremt fokus på i det daglige, og det er en af årsagerne til hans rangering, fortæller han. 

- Vi er almindelige mælkeproducenter, men vi er bare ualmindeligt effektive. Det er for os ligegyldigt, om en ko producerer 5 eller 10 kg. mælk. Den skal bare producere nok til, at det er en god forretning..

170 køer og halvanden ansat
Lars Aage Rasmussen har 170 jerseykøer og har for nyligt fordoblet arealet til godt 140 hektar med yderligere 50 hektar i forpagtning. Jerseyerne malkes i en malkestald af ældre dato, og på bedriften er der udelukkende Lars Aage Rasmussen samt en fodermester og en fleksjobber, der kommer fire timer om dagen. 

- Jo, vi har da nok at se til, men vi holder os alle sammen på en 40 timers arbejdsuge. Vi kan sagtens opfinde et behov for flere hænder, men der er basalt set ikke behov for mere. Vi malker to gange halvanden time om dagen, og så er der stadig rig tid for fodermesteren til at holde opsyn. Det her handler om at tjene penge – ikke om at holde folk i beskæftigelse, siger han og kommer samtidig med en opsang til de øvrige danske landmænd. 

- Det er rystende, at nogle landmænd tjener så få penge, som de gør. Det er en nødvendighed for at få lov til at være her. Sådan har det altid været, men gang på gang kigger nogle på at producere flest kilo mælk eller svinekød i stedet for at tænke på den rene indtjening. Men en ekstra ko er mere end bare mælk – det er en ekstra kalv, potentielt mere sygdom og længere tid til at klare sine opgaver, siger han. 

- Vi har igennem generationer aldrig tjent penge i landbruget, fordi vi var vant til at have store værdier i jorden. Men det er altså ikke en måde at drive forretning på, siger Lars Aage Rasmussen og uddyber, at han holdt sig fra at købe jord tilbage i midten af 00’erne, da han ikke kunne få regnestykket til at gå op.  

Udfordrer på møde
Den fynske mælkeproducent Lars Aage Rasmussen skal mandag den 11. februar holde et oplæg på LMO’s særlige økonomikonference i Aars, som stiller skarpt på de seneste regnskabstal for kvægproducenter.  

Her vil han fortælle om, hvad der gør ham i stand til at være den dygtigste mælkeproducent til at tjene penge. Her vil han også tvinge tilhørerne til at provokere og stille krav til rådgiverne og sine forhandlere. 

- Jeg vil provokeres og udfordres af min rådgivning, for jeg nægter at betale 1.000 kroner i timen for en konsulent, som bare fortæller mig, at jeg gør det godt. Det er aldrig godt nok. Tilsvarende stiller jeg også krav til min leverandør af foder – hvis ikke jeg er tilfreds med det ved første øjekast, så har de værsgo at hente det igen. Det er langtfra alle grovvarer, der vil være med til det, men hvis de vil handle med mig, så er det sådan, jeg vil have det.  

Lav en halmmåtte i sygestien

Masser af strøelse og nem adgang til frisk vand i sygestien er den første forudsætning for, at en so hurtigt kommer sig efter sygdom.

Støjsvag ny generatorserie

200-modellen ligger cirka midt i Himoinsas nye Rental-felt, hvor alle maskiner har reduceret støjniveau og er særdeles CO2-venlige på motordelen, lyder det fra Stemas.

God bordskik og afdæmpet ædeadfærd

Claus Bruun Jørgensen søger med flere midler at undgå støj og stress i staldene. I et særligt staldafsnit grundlægges en stabil gruppeopdeling og rolig omgang med transponderstationer.

Landboforening tror ikke på styrelses forsikringer

Næstformand i Gefion, Poul Henrik Prahl, tror ikke på, at Miljøstyrelsen vil se bort fra målinger, der afviger fra normalen i Karrebæk. Se, hvad der skete i Stege Nor, lyder det fra næstformanden, om området der på grund af en afvigelse i 2011, er det mest forurenede område i vandområdeplanerne.

- Sørg for at komme lidt væk hjemmefra

For svineproducent Claus Bruun Jørgensen er det helt afgørende at indhente inspiration udefra. Faglig såvel som socialt, og derfor har han altid været aktiv i foreningslivet.

Råvareekspert: Frygt for ny tørke løses via optioner

I Danmark kører vandingsmaskinerne allerede. Også i Europa er der frygt for en ny, tørkeramt dyrkningssæson. - Det er fuldstændig relevant at tænke på afdækninger på råvaremarkedet, da det udgør den største risiko i landbrugsvirksomheder, lyder det fra Agrocura.
Side 1 af 1517 (30333 artikler)Prev1234567151515161517Next

Digitale brochurer

A-One Danmark er den danske del af Devenish & A-One Feeds og har over 60 års erfaring i landbrugsindustrien. Devenish er førende inden for udvikling og levering af avancerede ernæringsmæssige løsninger i forbindelse med de forskellige udfordringer, som vores kunder står over for inden for svine- og fjerkræsektoren samt i forbindelse med drøvtyggere, kæledyr og heste.

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MANGE PENGE I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – ECA-vand også kaldet NEUTHOX, er det nye sort til alle produktionsdyr i landbruget. Waterclean ApS er forhandler af det eneste danskproducerede ECA-vand anlæg i Danmark. NEUTHOX er godkendt af fødevarestyrelsen og registreret (lovpligtigt) i EU! Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

Se flere brochurer