DRH-køerne gør gode takter såvel hjemme i stalden som på dyrskuerne – det var der bred enighed om, da racen afholdt årsmøde.
Der var mere end 100 fremmødte til årsmødet hos DRH, der fandt sted i det midtjyske på Stoholm Fritids- og Kulturcenter.
Her kunne formand Ann Louise Christensen aflægge beretning – og inden da havde hun netop rost den store opbakning, der både var til årsmødet samt til arrangementerne i årets løb inden for foreningen.
- Det vidner om, at der er interesse for racen, bemærkede hun.