Den nye, grønne trepartsaftale indeholder urealistiske kvælstofkrav og en CO2e-afgift, der rammer køerne hårdest, lyder det fra en bekymret formand for Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen.
Den megen debat om de forskellige scenarier for reduktion af kvælstof i den grønne trepartsaftale får formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, til at udbryde:
- Det er alligevel imponerende, at de tror, at en forskel på cirka tusind tons kvælstof vil ændre havmiljøet, når vi nu i landbruget har reduceret kvælstofudledningen med mere end 50 procent i de seneste 30 år.
Han henviser til, at regeringen i forhandlingerne efter sigende spillede ud med, at landbruget skulle mindske kvælstofudledningen med 12.900 ton om året. I stedet endte det med en reduktion på 13.780 tons, da den politiske aftale faldt på plads efter lange, intense forhandlinger mellem regeringen og Liberal Alliance, SF, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.
Landdistrikterne
Kjartan Poulsen synes, at forhandlingerne har haft karakter af »et politisk teater«.
- Jeg kan være bange for, af aftalen ikke giver os det resultat, alle går og håber på. Der er jo ingen af os, der ikke gerne vil have et levende hav. Men så snart, man flytter sig over grænsen til Tyskland og længere sydpå, så er der et helt andet fokus på fødevareproduktion, mens vi herhjemme skal opfylde kvælstofreduktionsmål i 2027, selvom vi ikke engang er i stand til at nå de mål, der er i scenarie 3 (som var det mildeste scenarium for kvælstofreduktion i trepartsforhandlingerne, red.), fordi det skal gå så stærkt, lyder det fra kvægformanden.
Aftalen om et grønt Danmark er »en kæmpe, kæmpe aftale«
Pudsig udvikling
Kjartan Poulsen håber, at politikere og forskere i højere grad vil begynde at se på, om der kan være andre betydelige årsager til iltsvindet i Danmarks fjorde end landbrugets udledning.
- Kan det være, at de mange kemikalier, som kommer fra husholdningen, spiller os et puds i havmiljøet?, spørger Kjartan Poulsen, som ikke føler sig overbevist om, at landbrugets tab af gødning er hovedårsagen til iltsvindet i Danmarks fjorde.
- Det kan være, at man kigger et forkert sted hen, når man så ensidigt udpeger landbruget som synderen. Det er i hvert fald pudsigt, at iltsvindet bliver værre og værre, når vi reducerer mere og mere, siger han.
- Vi har alle vundet
Umulig opgave
Kan den manglende effekt skyldes faktorer som for eksempel, at der på få år har været en stigning i havmiljøtemperaturen på to grader?
- Jo, det kan det jo sandsynligvis. Men det er ikke sikkert, at det hjælper at ændre ret meget på kvælstofudledningen. Og på et eller andet tidspunkt kan man så også begynde at diskutere, om vi er nået dertil, hvor man kan spørge, om vi vil have fødevareproduktion eller ej, siger Kjartan Poulsen, og fortsætter:
- Et godt eksempel er, at hvis man ikke i den grønne trepartsaftale havde undtaget Bornholm (for kravene til de skærpede reduktionsmål, red.), så er spørgsmålet, om der overhovedet ville kunne være produktion på Bornholm.
- Og derfor tror jeg ikke, at landbruget kan løse problematikken, hvis vi stadigvæk vil producere fødevarer til verden. Der må være andre ting, vi skal gøre, lyder det fra kvægformanden.
Vi vil jo se, at der bliver lukket produktion
Kjartan Poulsen, formand, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
- Der bliver lukket produktion
Hvilke økonomiske konsekvenser af trepartsaftalen ser du for mælkeproducenterne?
- Vi vil jo se, at der bliver lukket produktion. Det er jo klart, fordi der er krav om brug af Bovaer, og der kommer en CO2e-afgift, som jo klart rammer køerne hårdest. Alene der er vi jo hårdt ramt.
- Og så må vi forvente, at der ligger flere kvægbrug ved lavbundsarealer, som vil blive ramt. Og der er den kompensation, man kan få, jo ikke specielt god. Hvis det er sådan, at det lukker dine produktionsmuligheder, så er det jo ikke specielt godt.
Ifølge Kjartan Poulsen viser analyser, at mælkeproduktionen vil falde med 10 procent i 2035.
- Og det betyder jo så, at der vil være op mod 15 procent færre dyr, lyder det fra kvægformanden.
Det indeholder aftalen om den grønne trepart
Øget biodiversitet
Kjartan Poulsen mener, at det skal det være frivilligt at deltage i de mange ordninger i den grønne trepart. Og får landmanden et værditab, skal han have fuld kompensation.
- Jeg kan så høre, at Stephanie Lose (Danmarks økonomiminister, red.) taler meget om jordfordeling. Og hvis det er en jordfordeling, så mister man jo ikke værdierne. Så hvis det generelt bliver sådan, at folk skal aflevere jord via en jordfordeling, så er der jo ikke de store problemer. Jeg kan bare tvivle på, at der så er penge nok til finansieringen af det.
Er der noget i den grønne trepartsaftale, der er positivt?
- Alt andet lige får vi nok en højere biodiversitet. Og det er jo godt. Men det er også en dyr måde at få det på, siger Kjartan Poulsen.