post@strupmedia.dk

Anders og Henning Hell i Søderup vest for Aabenraa kigger i øjeblikket langt efter deres drøm om at bygge et helt nyt staldanlæg med plads til 1.600 køer.

De har i dag mælkeproduktion med omkring 950 køer fordelt på fire ejendomme, ejer 500 hektar og driver knap 1.000 hektar.

Deres planer om byggeri af det store og moderne stald- og malkeanlæg har ligget klar i mere end to år. Men de kommer ikke videre. I nabolaget bliver der lige nu bygget et Power-to-X-anlæg (PtX), og da energianlægget bygges i byzone, skal de to brødres staldanlæg leve op til afstandskrav om lugtgener i husdyrbekendtgørelsen. Det kniber lige akkurat, og det har sat en stopper for det videre arbejde.

- Vi bor i et område, hvor der er masser af plads, og hvor der ikke er naturinteresser at tage hensyn til. Her burde være plads til både energianlægget og et fremtidssikret landbrug. Men rigide regler står i vejen, og nu frygter vi, at det ikke bliver muligt at finde en løsning, så vi kan komme i gang med byggeriet, siger Anders Hell.

Fik dispensation til at lave byzone på landet

Problemet opstår, da den amerikanske Apple-koncern melder sig på banen i 2017 og køber 285 hektar i området for at bygge, hvad der dengang ville blive verdens største datacenter. To år senere trækker Apple sig fra projektet, men Aabenraa Kommune har forinden fået dispensation i ministeriet til at udpege landområdet til byzone, og den fastholdes.

Det er ekstraordinært, for byzoner skal som regel udvides fra eksisterende byzoner. Men ikke her.

Det tænkte Anders og Henning Hell ikke over, da dataanlægget og den nye byzone lå på stor afstand af deres ejendom.

Men siden har andre datacentre og altså PtX-anlægget kunnet udvide den nye byzone nærmest ved knopskydning, og dermed er byzonen kommet for tæt på det planlagte staldbyggeri.

- Vi havde fokus på Hjordkær by, men ikke på byzonen ved anlægget. Desuden fik vi at vide, at landbruget ikke ville blive berørt. Men det var med nuværende produktion og ikke en fremtidig større produktion, siger Anders Hell.

- Vi havde først planer om at bygge i to etaper. Først et anlæg til 950 køer, som er det antal køer, vi har i dag og som ikke giver problemer i forhold til byzonen. Siden etape to op til 1.600 køer, fortæller han.

- Men da vi så besluttede at bygge det store anlæg til 1.600 køer, stødte vi ind i kravene om afstand i forbindelse med lugtgener. Siden er vi ikke kommet videre, fortæller Henning Hell.

- Der er jo ikke tale om et boligkvarter, men derimod om et fabriksanlæg. Men det er ligegyldigt i denne sammenhæng, for reglerne for byzone gælder, tilføjer han.

- Det er jo grotesk, at man laver byzoner ude i det åbne land

Carsten Aarup, rådgiver, Agillix

Er liv eller død for landbrug

I den anden ende af landet kan miljø- og virksomhedsrådgiver Carsten Aarup, Agillix, nikke genkendende til situationen.

- Det er jo grotesk, at man laver byzoner ude i det åbne land, og byzonerne så har PtX-anlæg og biogasanlæg, hvor husdyrbrug i nærheden bliver begrænset, fordi de ikke må lugte over til disse anlæg, siger Carsten Aarup.

- Jeg har et eksempel, hvor en byzone med en genbrugsplads og en hundekennel begrænser et nærliggende landbrug. Men der er mange eksempler, så det gælder om at være meget opmærksom på høringer, når byzoner skal udvides, og få gjort indsigelse, for ellers er løbet kørt.

- Kontakt miljørådgiveren med det samme, for sådan en byzone i nærheden kan være liv eller død for et landbrug. Det handler om de fremtidige muligheder for at tilpasse sig krav om dyrevelfærd, rammevilkår eller trepart, siger Carsten Aarup.

Håber på at lokalplan ophæves

Tilbage i Sønderjylland håber de to brødre, at kommunen ophæver lokalplanen for arealerne, så de kan tilbageføres til landzone, når planlægningen for området ikke længere findes nødvendig.

- Vi har i familien i mange år arbejdet hen imod denne udvidelse. Det er sket med samling af produktionen, med opkøb af jord og udbygning af siloer, m.m. Vi har tegninger, tilbud og en finansieringsplan klar til at gå i gang med at bygge når – eller måske rettere hvis – der kommer en afklaring, fortæller Anders Hell.

- Det her er et problem, som rækker ud over ejendommen. Vi får flere og flere energianlæg herude på landet i forbindelse med den grønne omstilling – tæt ved bl.a. solceller og biogas, siger Anders Hell, som har rejst sagen både på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde og over for Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), på et møde i Agerskov.

- Alle kan se, at det giver udfordringer, og de lover at kigge på sagerne, men der sker ikke meget konkret, siger han.

Byzoner skal som regel udvides fra eksisterende byzoner. Men ikke her

Robot-malkekarrusel lokker

Nu kan de to brødre, som ejer landbruget i et A/S sammen med faren Peter Hell, vælge at fortsætte med produktion i fire gamle anlæg, hvor de i nogle år har kørt en nedslidningsstrategi. I 2034 skal de så ned på 200 køer for at leve op til de nye krav i Lov om hold af malkekvæg.

De kan også vælge at bygge til 950 køer, men så vil de derefter blive låst fast uden mulighed for udvidelse af produktionen.

En helt tredje model kan være at satse helt anderledes på eksempelvis specialproduktion inden for planteavl.

- Det her er et problem, som rækker ud over ejendommen. Vi får flere og flere energianlæg herude på landet

Anders Hell, mælkeproducent, Aabenraa

Men det store moderne malkeanlæg og mange staldafsnit lokker. Anders Hell viser på telefonen en video af et malkeanlæg med robot-malkekarrusel fra tyske GEA med en kapacitet på 250 køer i timen. Så kan en enkelt medarbejder klare malkning og klargøring af sengebåse på blot syv timer, fortæller han om anlægget, som der kun er et af i Danmark.

- Vi håber på en ændring af planloven. Der skal være plads til os alle, og det vil være et stort plus for kommunen med en stor og moderne mælkeproduktion og dermed et stort råvaregrundlag for mejerivirksomheder og fødevareproduktionen, siger Anders Hell.