Bluetongue type 3 i Danmark: Hvad er status, og hvilke forventninger er der til 2025?

I 2024 blev der konstateret bluetongue i mere end 1.000 besætninger med drøvtyggere i Danmark. Det var langt flere end forventet og langt flere end seneste udbrud med type 8 i 2007-08, hvor kun i alt 16 besætninger blev ramt til trods for, at vaccinationskampagnen i 2008 ikke var afsluttet, før mitterne blev aktive. Det konkluderer Seges Innovation i en meddelelse på Landbrugsinfo.dk.

Det høje antal af besætninger med konstateret smitte i 2024 underbygges ifølge Seges Innovation blot af den stikprøveundersøgelse, der blev foretaget blandt mælkeleverende besætninger i december 2024, hvor der i 120 af 164 besætninger – svarende til 73 procent – blev fundet reaktion for bluetongue-antistoffer.

Særligt i det sønderjyske og senere vestjyske var forekomsten høj. Ligesom udviklingen i antallet af tilfælde dag for dag viste også et klart mønster i spredningen fra syd og længere mod nord og øst i landet.

Tankmælksovervågning

Seges Innovation pointerer, at det er vigtigt at understrege, at en tankmælksundersøgelse ikke viser, hvor stor en andel af dyrene inden for besætningen, der har haft virussen.

Foreløbige resultater fra et dansk projekt, der har undersøgt forekomsten i smittede besætninger i Sønderjylland, Syd- og Vestjylland antyder, at en meget stor andel af dyrene har været smittet.

I andre områder af landet, hvor smitten kom senere på efteråret, kan det dog have set anderledes ud med kun enkelte smittede dyr i besætningerne.

Erfaringer fra Holland, hvor virussen blev introduceret i 2023, har også vist, at særligt i områder, hvor forekomsten har været høj, vil sygdommen det efterfølgende år sprede sig yderligere med høj andel smittede dyr.

Både i øvrige EU-lande og i Danmark har bluetongue type 3 vist sig at kunne give anledning til alvorlig sygdom og produktionstab, men langt de fleste besætninger oplever kun få eller ingen sygdomstegn. Det viser den nævnte tankmælksovervågning, som blev foretaget blandt besætninger, der ikke havde været konstateret smittet eller var vaccineret.

Om det skyldes tidspunkt for smitte, mittepresset eller om også øvrige produktionsmæssige og sundhedsmæssige besætningsfaktorer – for eksempel ydelsesniveau eller forekomst af øvrige sygdomme – spiller ind, vides ikke, lyder det fra Seges Innovation.

Forventningen til udbrud i 2025

Seges innovation forventer, at bluetongue type 3 med stor sandsynlighed vil spredes igen i andet halvår 2025.

Det er endnu uvist, om virus har overlevet den relativt milde danske vinter 2024/25. Hvis det er tilfældet, kan nye udbrud i 2025 ifølge Seges Innovation starte i maj hvor som helst, og gradvist spredes med større intensitet senere på sommeren og efteråret.

Hvis ikke virus har overlevet, peger de på, at den sandsynligvis igen kommer sydfra senere på sommeren, og sygdomstilfældene spreder sig op gennem landet.

Bluetongue type 12 kan forekomme

Indtil nu har det været bluetongue serotype 3, der har været den dominerende type. Men i løbet af 2024 er der i Holland og andre europæiske lande blandt andet i England fundet endnu en serotype bluetongue type 12.

Seges Innovation gør opmærksom på, at den vaccine, der er tilgængelig, beskytter mod bluetongue type 3, men beskytter ikke mod bluetongue type 12.

Fortsat anmeldepligt

Bluetongue er blandt de anmeldepligtige sygdomme. Oplever man kliniske symptomer, der er forenelig med bluetongue, understreger Seges Innovation, at det fortsat er vigtigt at tilkalde dyrlægen, også hvis dyrene er vaccineret.

Derved kan differentialdiagnoser som mund- og klovsyge udelukkes, og introduktion af nye bluetongue typer kan opdages hurtigst muligt.

Vaccination af modtagelige dyr

Seges Innovation slår fast, at den mest effektive forebyggelse mod sygdom er vaccination af modtagelige dyr.

Det har vist sig, at de tilgængelige vacciner ikke fuldt ud beskytter mod smitte, men nedsætter dødeligheden og dæmper sygdomssymptomerne markant. Vaccination er frivillig, og man skal selv aftale med sin dyrlæge.

Seges Innovation understreger, at bluetongue type 3 rammer meget forskelligt i besætningerne, så hvorvidt man bør vaccinere, er ikke muligt at svare entydigt på.

Besætninger, der har lidt størst tab med flest smittede dyr i 2024, er større intensivt drevne malkekvægsbesætninger, men for mindre besætninger kan et enkelt tilfælde også være alvorligt.

Besætninger med dyrene på græs er i størst risiko for at blive ramt, men også dyr på stald kan blive smittet.

Det tyder som nævnt på, at i Sønderjylland, Syd- og Vestjylland har en stor del af dyrene været smittet i 2024 og vil derfor ifølge Seges Innovation være naturligt immuniserede.

De henviser til, at hvis man ønsker det, kan en analyse af blod eller mælk hos SSI eller Eurofins vise, hvilke dyr der har antistoffer mod bluetongue type 3. Eurofins og Viking tilbyder analyse af ydelseskontrolprøver.

Vacciner til rådighed

I 2024 har det været muligt at vaccinere med en ikke-registeret vaccine. To vacciner har nu fået en midlertidig godkendelse – den ene dog kun til vaccination af får. Det betyder, at disse fortrinsvis skal anvendes.

Bultavo-3, der blev anvendt i Danmark i 2024, er endnu ikke godkendt, men leveringsproblemer af de godkendte vacciner betyder, at Bultavo-3 indtil videre stadig vil være til rådighed til vaccination af kvæg.