Dyrlæge: God klovsundhed kræver systematik og rygrad

At forbedre klovsundheden og komme klovlidelser i besætningen til livs kræver både systematik og rygrad. Det påpeger dyrlæge Peter Raundal, Seges HusdyrInnovation på Landbrugsinfo.dk.

Derudover kræver det tålmodighed.

- Det kan godt være, at der går op til et år, før man har styr på klovsundheden, hvis man er hårdt ramt. Og i den tid er det altså med at holde gejsten oppe, og blive ved med for eksempel at vaske klovene systematisk, hvis det er digital dermatitis, man bøvler med, understreger Peter Raundal.

Seges Innovation oplyser, at forekomsten af digital dermatitis topper i april og juni med henholdsvis 20,7 procent og 20,5 procent af alle registrerede klovbeskæringer. Og ifølge Peter Raundal er det perioderne, hvor der er travlt i marken, og der afholdes sommerferie, som kan gå ud over systematikken.

- Det kunne godt tyde på, at indsatsen mod klovlidelser mange steder er sådan noget, der bliver gjort, når der er tid til det. Og det er synd, for så får man altså ikke den fulde effekt, siger dyrlægen på Landbrugsinfo.dk.

Lige så vigtigt som yverbetændelse

Peter Raundal mener, at det i kampen mod klovlidelser vil hjælpe at betragte klovsundhed på samme måde, som man betragter yversundhed. Der er et område, hvor danske kvægbrugere både er konsekvente og klar til handling.

- Hvis man som kvægbruger betragter halthed på samme måde som yverbetændelse, altså som noget, der altid ligger i baghovedet, og som man reagerer på, straks man ser det, vil man komme rigtig langt, siger Peter Raundal og tilføjer:

- Jeg ved godt, at det er en stor opgave, men jo bedre, man er til at udvise rettidig omhu, jo lettere får man altså ved at få koen godt gående igen.

Halthed skal fylde i bevidstheden

Han anbefaler, at man lærer at vurdere køerne ud fra en halthedsskala.

- Hvis man sammen med sine medarbejdere tvinger sig selv til at vurdere de halte køer på for eksempel en fem-punktsskala for halthed, bliver man for det første meget bedre til hurtigt at tage stilling til, hvad der skal ske med dem, der halter, siger Peter Raundal og fortsætter:

- For det andet kommer halthed op i ens bevidsthed, så man meget lettere spotter en halt ko, når man alligevel går blandt køerne og skraber ned eller ser efter brunster. Og jo før man opdager og behandler en halt ko, og hurtigere kommer den sig.

En yderligere anbefaling fra dyrlægen lyder på, at man skal stille krav til sin rådgivning om at få kvalificeret hjælp, hvis klovlidelser og halthed er et problem i besætningen.

- Tag fat i din dyrlæge, din rådgiver og din klovbeskærer og beslut jer sammen for, at I vil problemet til livs. Og hold så fast indtil det lykkedes, opfordrer Peter Raundal.