Yverbetændelse: Tre klare anbefalinger til behandling

Langt hovedparten af antibiotikaforbruget går ifølge Seges Innovation til voksent kvæg til behandling af yverbetændelse.

Området er derfor blevet undersøgt grundigt med det formål at reducere antibiotikaforbruget uden at gå på kompromis med sundheden.

Seges Innovation oplyser i en meddelelse, at det blandt andet har mundet ud i tre helt klare anbefalinger for, hvordan du som mælkeproducent lægger den bedst mulige strategi for behandling af yverbetændelse:

• Kig på celletal
• Bestem type af bakterie der er skyld i yverbetændelsen
• Brug kun lokal behandling ved yverbetændelse

Celletal over 200.000 giver lavere behandlingseffekt

Der ses en klart lavere helbredelsesrate hos køer, der har over 200.000 i celletal ved den seneste ydelseskontrol, lyder det fra Seges Innovation.

Selv om seneste kontrol ligger 30 dage tilbage, siger den stadig noget om helbredelseschancen. Derfor råder de til, man som mælkeproducent bør kigge nøje på den enkelte ko for at træffe den bedste beslutning om, hvorvidt behandling kan betale sig.

Lær at skelne mellem bakterier

Anbefaling nummer to lyder på at bestemme type af bakterie, som er skyld i yverbetændelsen.

Derfor peger Seges Innovation på, at man skal lære at skelne mellem gram-positive og gram-negative bakterier:

- Der er stor forskel på, hvor effektiv en behandling for yverbetændelse er, afhængig af hvilken bakterie, yveret er inficeret med. Derfor anbefales det altid at bestemme bakterietypen, før man tager stilling til, om koen skal behandles med penicillin, understreger de.

Bakterier inddeles i to typer:

• Gram-positive, som det kan betale sig at behandle med penicillin
• Gram-negative, hvor effekten af penicillin er ikke eksisterende

I første omgang er det ifølge Seges Innovation derfor vigtigt at bestemme, hvilken af de to typer, man har med at gøre.

De oplyser, at bakterietypen skal være fastlagt inden for 24 timer. Som landmand kan man selv blive oplært i at bestemme bakterietypen med onfarm-tests, der kan bestilles i Vikshop.

Nogle dyrlæger har også mulighed for at lave hurtig laboratoriediagnostik, så bakterietypen kan bestemmes inden for 24 timer.

Ændret strategi og fokus versus behandling

Seges Innovation henviser til en fireårig undersøgelse, hvor post.doc. Line Svennesen fra Københavns Universitet i samarbejde med Seges Innovation og DTU har registreret 1.800 yverbetændelser i 12 danske malkekvægsbesætninger.

345 af de registrerede yverbetændelser indgik i den endelige analyse. Resultaterne viste blandt andet, at det er bakterier-grupperne Streptokokker og CNS, også kaldet NAS (Staphylokokker som ikke er aureus), der har den største helbredelsesprocent.

De to bakteriegrupper viste i undersøgelsen cirka 80 procent helbredelse. I den anden ende af skalaen ligger Staphylococcus aureus, som i undersøgelsen stort set aldrig kom over 50 procent helbredelse.

Seges Innovation konkluderer, at når helbredelsesprocenten er så lav, som det ses ved Staphylococcus aureus, er det tæt på, at det er spildt at bruge antibiotika.

Hvis besætningen er domineret af disse bakterier, mener de derfor, at man som mælkeproducent bør overveje at ændre strategi og fokusere på udsætning og smittebeskyttelse i stedet for behandling med penicillin.

Derudover lægger de vægt på, at smertebehandling er en god ide for alle tilfælde af klinisk yverbetændelse uanset, om de behandles med antibiotika eller ej.

Behandling i kroppen kan udelades

Tredje anbefaling lyder på, at man kun skal bruge lokal behandling ved yverbetændelse.

Seges Innovation påpeger, at det tidligere har været fremme, at behandling af yverbetændelse med injektion sandsynligvis er overflødig samtidig med lokal behandling med tube direkte i yveret.

Og den fireårige undersøgelse viser, at der højst er 15 procent forskel i helbredelse mellem lokal behandling med tube og kombinationsbehandling med tube og injektion.

Droppes injektionen betyder det 16 gange mindre antibiotikaforbrug, målt i aktivt stof, pr. behandling.