Ensilerede roer kan være et godt og dyrkningssikkert supplement i grovfoderrationen

Der er flere grunde til at hive roerne frem af glemslen for igen at lade dem blive en del af foderrationen på en moderne malkekvægsbedrift. Det forklarer seniorforsker Mogens Larsen fra Aarhus Universitet, som står bag resultaterne af forsøg med ensilerede roer til Landbrugsinfo.

De umiddelbare fordele ved roer, som Mogens Larsen peger på, er:

• Højt udbytte: Roer giver et meget højt udbytte. De kan give over 18.000 foderenheder pr. hektar – det vil sige et udbytte, som langt overgår majs.
• Større dyrkningssikkerhed: Der er større dyrkningssikkerhed ved roer, fordi de har en længere vækstsæson. Mens majsen stopper væksten sidst i september/først i oktober, fortsætter roerne med at vokse, indtil frosten sætter ind. Det vil sige, at roerne kan indhente meget i vækst, hvis for eksempel sommeren har været dårlig.
• Reduceret kvælstofudvaskning: Den lange vækstsæson betyder også, at roerne bliver ved med at optage kvælstof. De er med andre ord med til at reducere kvælstofudvaskningen.
• Nye roesorter: Der er kommet flere nye roesorter, som har et højere sukker- og tørstofindhold end de roer, der blev fodret med for 20-30 år siden. Det højere tørstofindhold betyder, at de nye sorter er nemmere at arbejde med.
• Nemmere udfodring: Ensilering af roerne betyder, at man får en langt nemmere udfodring. Tidligere skulle roerne køres i kule og løbende hentes ind og raspes inden udfodring. Med ensilering lægges de i køresilo og samensileres med græs og majs og kan dermed også udfodres hele året. Der skal dog særligt maskineri til optagning og knusning, men det bør det højere udbytte kunne betale.

Ensilering uden fermentationshæmmer

Ovenstående fordele er imidlertid ikke til megen gavn, hvis ikke roerne samtidigt udgør et godt foder, som køerne kan opretholde en høj ydelse på.

Mogens Larsen og hans team har derfor undersøgt foderværdien i ensilerede roer – og undersøgt hvilken ensileringsmetode, som er bedst.

De to metoder, der blev afprøvet, var:

1. Ensilering uden fermentationshæmmer, så alt sukkeret omsættes.
2. Ensilering med fermentationshæmmer, så det høje sukkerindhold bevares.

Ved ensileringsmetode 1, hvor alt sukkeret omsættes, får man en roeensilage med højt indhold af ethanol (alkohol) på 10 procent i tørstof i ensilagen. Ved metode 2 bevares en del af sukkeret.

Forsøget viste, at de ensilerede roer med ethanol kan erstatte majsensilage ved 15-20 procent af tørstof i rationen uden problemer, mens roeensilagen med bevaret sukkerindhold reducerede mælkeydelsen. Det skyldes, at der er mindre energi i sukker end i ethanol. I forhold til metanudledning var der ingen forskel på fodring med roer og majsensilage, uanset om roerne var ensileret med metode 1 eller 2.

10 procent alkohol svarer til en koncentration, der minder om rødvin. Hvis en ko æder 20 kg tørstof om dagen, og der er 20 procent roeensilage i rationen, kommer mængden af dagligt alkoholoptag pr. ko op på, hvad der cirka svarer til én flaske snaps. Mogens Larsen mener dog ikke, at det har nogen betydning, da en del af alkoholen omsættes i vommen og dermed ikke optages i blodet.

- Alkoholkoncentrationen i blodet hos køerne ved et alkoholindtag på dette niveau ligger typisk under 0,01 promille og er altså langt fra et niveau, der giver berusede dyr, forklarer han ifølge Landbrugsinfo.

Forskerne fandt heller ikke højere indhold af alkohol i mælken. Derfor er der ifølge Mogens Larsen ikke noget, som tyder på, at fodring med alkoholrige roer har langsigtede konsekvenser for køerne, men det er dog ikke undersøgt.

Motiverende faktorer

Alt i alt konkluderer forskerne, at roer ensileret uden fermentationshæmmer udgør et godt fodermiddel, som køerne kan opretholde ydelsen på.

Motivationen for at dyrke roer vil være de store udbytter, den mindre kvælstofudvaskning og ikke mindst den større dyrkningssikkerhed, som er en faktor, man skal til at overveje med det klimaskifte og de mere ekstreme vejrforhold, vi oplever disse år.

- Det er naturligvis mere besværligt med tre typer grovfoder, men måske er det den vej, man skal gå, så man spreder sin risiko, påpeger Mogens Larsen.

Han understreger samtidigt, at man naturligvis også skal se på, hvordan roeensilagen hænger sammen med blandt andet bedriftens silofaciliteter og derudover nok også bedriftens geografi.

Han mener, at roerne måske især vil være en fordel i den nordlige halvdel af Jylland, hvor klimaet er køligere, og hvor man ser de dårligste udbytter i majs.