EasyCow har fået vokseværk

Det mobile registreringsværktøj EasyCow har fået vokseværk. Ligesom antallet af brugere vokser stødt, er der nu også tilføjet 10 nye funktioner.

EasyCow har lagt lidt til på både højde og drøjde. Hen over de seneste måneder er der nemlig kommet 10 nye funktioner til, og flere er på vej. Det oplyser Seges Innovation på Landbrugsinfo.

Eksempelvis kan »Forrige Kælvninger« og »Kommende Kælvninger« nu også tilgås direkte fra stalden på mobil eller tablet.

Udviklingen skyldes ifølge Seges Innovation i høj grad brugernes store engagement og involvering.

- Udviklingen af EasyCow er drevet af brugernes behov. Derfor gør vi meget ud af at lytte til den feedback, vi får og herefter finde løsninger, som vi også har gjort med de seneste tilføjelser, siger Johannes Frandsen, forretningschef i Seges Innovation.

Han retter en stor tak til alle, der allerede har delt deres ønsker og håber, at de fortsat vil dele deres ønsker til nye funktioner, som kan være en hjælp i hverdagen.

Seges Innovation opfordrer nemlig til, at kvægbrugerne er med til at definere, hvilke funktioner der skal udvikles i 2024. De gør opmærksom på, at man altid kan skrive direkte til dem i EasyCow via funktionen Feedback øverst i menuen.

Læs også