Kalvene må gerne vandfodres med sut

Har du også hørt på vandrørene, at det skulle være problematisk at vandfodre sine slagtekalve med sut?

- Jeg fornemmer en del snak om problematikken ved at vandfodre sine kalve med sut, men det er altså en myte. Der er nemlig intet problem med den praksis, fortæller Terese Jarltoft, der er slagtekalverådgiver hos Sagro, i en tidligere udgave af Sagros podcast »Fredagstelefonen«.

Hun uddyber, at frygten er, at vandet skulle ryge via bollerenden, ned i løben og fortynde mælken.

- Men mælken koagulerer hurtigt, og derfor er der ingen risiko for, at vandet kommer ned i løben, siger hun.

Hun ser derfor ingen problemer i, at man fortsætter med at vandfordre med sut.

- Det vigtigste er bare, at de får noget vand, slår slagtekalverådgiveren fast.

Læs også