Aflivningen af tyrekalve stopper fra 2022
Ved årsskiftet 2021-2022 er det slut med at aflive tyrekalve. Det kræver alternativer som X-Vik og Y-Vik, kødkvægskrydsning og eventuelt specialiseret produktion af kvier eller forlænget laktation.

Fra årsskiftet 2021/2022 er det slut med at aflive tyrekalve. Det betyder blandt andet at der skal tænkes andre veje, eventuelt med brug af X-Vik og Y-Vik. Arkivfoto
Dansk Jersey og Landbrug & Fødevarer Kvæg har vedtaget en målsætning om at stoppe aflivning af tyrekalve uanset race fra årsskiftet 2021-2020.
- Hvis vi skal fortsætte med at have befolkningens opbakning, kan vi simpelthen ikke forsvare at skabe et liv for derefter tage det igen udelukkende med økonomiske argumenter, siger Christian Lund, som er formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg til KvægNyt.
Hos Dansk Jersey, er man sikker på, at det er den helt rette beslutning.
- For det første er det et klart signal om, at Dansk Jersey tager ansvar for produktionen. For det andet ser jeg det som en investering i den fremtidige mælkepris, fordi det er med til at styrke den historie, vi gerne vil fortælle om mælken som et bæredygtigt og etisk forsvarligt produkt, siger Bent Olesen som er formand for Dansk Jersey.
Forskellige løsninger
Aftalen stiller store krav til landets jerseyproducenter.
-Det handler om at skabe et produkt med øget værdi. Dansk Jersey har længe været pioner i forhold til at bruge kønssorteret kviesæd (X-VIK), og vi er også godt på vej med at bruge kødkvægssæd, der er kønssorteret for tyrekalve (Y-VIK), siger Bent Olesen til KvægNyt.
Han påpeger, at løsningen på udfordringen varierer fra besætning til besætning og at det vigtigste er at lægge en plan i forhold til ens aftager.
- Det er ikke nødvendigvis alle, der behøver at kaste sig over brugen af Y-Vik. Hvis man kan få afsat kviekalvene på en god måde, er det måske ikke noget, man behøver investere i, lyder det fra Bent Olesen.
Tænk anderledes
Allerede nu har mange producenter allerede tænkt og igangsat alternativer til aflivning blandt andet ved brug af både X-Vik og Y-Vik, kødkvægskrydsning og eventuelt specialiseret produktion af kvier eller forlænget laktation.
Afdelingsleder Anders Fogh, Seges, er overbevist om, at både Seges og universiteterne vil øge fokus på området, så eksisterende redskaber fintunes og nye muligheder undersøges, skriver KvægNyt.
- Der er ingen tvivl om, at der også er brug for at tænke anderledes. Vi har redskaber i værktøjskassen, men det er sandsynligvis meget besætningsspecifikt, hvilken løsning der giver det bedste resultat, så det er umuligt at give et generelt råd om, hvad kvægbrugeren skal gøre. Men jeg er sikker på, det er et område, vi bliver meget klogere på i fremtiden, siger Anders Fogh.
Er i gang
Jersey-formanden Bent Olesen har igangsat alternativer på sin bedrift, Alstrup I/S.
Bent Olesen driver en stor jerseyproduktion nær Brønderslev i Vendsyssel sammen med sin bror, Lars.
Besætningen bruger lige nu 60 procent kønssorteret sæd til køerne, mens kvierne bliver insemineret to gange med kønssorteret sæd og derefter med konventionel sæd.
- Vi mangler lige at få det sidste konventionelle sæd ud. Blandt andet skal vi jo tage stilling til, hvad vi gør, hvis der er kvier, der løber om flere gange, fortæller Bent Olesen, som også for nylig har taget Y-Vik i brug.
- Det er jo nemt at styre i DMS, så vi får lavet de rette insemineringsplaner. Og man bliver hele tiden klogere. Blandt andet har man fundet ud af, at vi skal inseminere senere, når vi bruger kønssorteret sæd, fortæller Bent Olesen.
teba