Sparsomme erfaringer gør det umuligt at konkludere, om vaccination mod BRSV generelt har positiv effekt. Omvendt er det heller ikke realistisk at komme BRSV-udfordringer til livs ved forebyggende foranstaltninger alene.
Skal slagtekalvene vaccineres mod BRSV og andre luftvejsproblemer eller ej?
Ifølge professor i veterinær virologi Lars Erik Larsen er svaret ikke så ligetil.
- Der er så få erfaringer med vacciner mod BRSV under danske besætningsforhold, at det er umuligt at konkludere entydigt på om der generelt set er en positiv effekt af vaccination, skriver Lars Erik Larsen på landbrugsinfo.dk.
- Sygdommens komplicerede årsagsforhold taget i betragtning er det urealistisk at forvente, at alle luftvejsproblemer kan løses ved vaccination, og vaccination kan under ingen omstændigheder kompensere for uhensigtsmæssige opstaldningsforhold og mangelfuldt management, konstaterer han.
Forebyggende ikke nok
Omvendt tror professoren heller ikke på, at management og opstaldningsforhold alene kan udrydde BRSV-udfordringer.
- Det vil være optimalt, hvis luftvejsinfektioner kunne forhindres alene ved at indføre relevante forebyggende foranstaltninger, men med den nuværende produktionsform i specielt den specialiserede slagtekalveproduktion (indkøb og sammenblanding af kalve fra en lang række leverandørbesætninger) er det urealistisk helt at forhindre luftvejsproblemer, vurderer han.
Selvom smitteforholdene for BRSV ikke er helt klarlagt, tyder det på, at kontakt mellem dyrene er nødvendigt for videreførelse af smitte.
Lars Erik Larsen vurderer, at indtroduktion af BRSV i en slagtekalveproduktion er mest sandsynlig via nyindsatte kalve.
Strategier
Vælger man at vaccinere sine kalve, ridser Lars Erik Larsen tre mulige strategier op:
- At højne besætningsimmuniteten generelt med henblik på at nedbringe omfanget af luftvejsproblemer og lungebetændelse i besætningen.
- At nedsætte risikoen for store BRSV-epidemier med høj dødelighed.
- En kombination af de to strategier.
En undersøgelse i danske slagtekalvebesætninger viste at besætningsimmuniteten varierede meget mellem besætninger, mellem årstiderne og fra år til år og gav en indikation af, at kraftige udbrud kunne relateres til lav besætningsimmunitet.
- For at undgå dette kunne en vaccinationsstrategi være at vaccinere kalvene, når råmælksantistofferne er væk, det vil sige ved 3-4 måneders alderen – fordi de ældre kalve rammes ved de kraftige epidemier, skriver Lars Erik Larsen.
Kombination
- Er de små kalve målet, vil det derimod være indikeret at påbegynde vaccinationen så hurtigt som muligt efter ankomst – problemet med dette er, at vaccinen ikke vil være virksom i kalve med høje råmælksantistoffer, hvorfor disse kalve vil være »blanke«, når råmælksantistofferne er væk ved 3-4 måneders alderen, forklarer han.
Sidstnævnte kan løses ved at give en tredje vaccination ved 3-4 måneders alderen – altså at kombinere de to første strategier.
cc