– Vi får det samme for mælken, som for 15 år siden. I perioden er renten faldet, men til gengæld er vores omkostninger måske steget 25 procent i perioden. Så reelt er det rentens skyld, at vi stadig sidder på vores ejendomme.

– Der er kun køerne og kalvene til at betale vores omkostninger, og derfor skal vi både være parate til at differentiere os i kvægbruget for at sikre den optimale afregning og jagte omkostninger. Det gælder i landbruget, men i høj grad også i vore virksomheder og i organisationerne og rådgivningssektoren, hvor tilpasning til fremtiden er essentiel.

Sådan ridser mælkeproducent Peter Høj fremtidens udfordringer op, som ny formand for Fynsk Kvæg og dermed talsmand for de fynske kvægbrugere.

Mindre til storproduktion

Med differentiering mener han, at kvægbrugene ikke skal producere det samme, og at bedrifterne skal tilpasses til overlevelsen i det fremtidige marked.

- Vi ved, at alt er i spil i den kommende EU-reform. Samtidig træder vor britiske alliererede ud af fællesskabet. Dermed kan vi forvente, at det bliver en endnu større indflydelse til de mellem- og sydeuropæiske lande, hvor unikke og specielle mælkeprodukter har en større vægt.

Derfor skal vi kunne navigere og tilpasse os til en fremtid, hvor tilskuddene i endnu mindre grad tilgodeser storproduktioner.
Peter Høj peger også på, at klimavinklen kommer til at spille en vigtig rolle fremadrettet for både mælkeproduktionen og oksekødet.

- Det er vi til gengæld godt forberedte på herhjemme. Vi er både klar med dokumentation og registreringerne af vor produktion, siger den nye fynske kvægformand, der med 155 køer i stalden på Haugstedgaard ligger et stykke under det aktuelle gennemsnit for en dansk mælkeproduktion.

- Vi skal løftet blikket

- Vi vil i fremtiden se et større spekter af kvægbedrifter, forudser Peter Høj. Lige fra nystartede unge, måske med 30-40 køer i en rundbuestald med specialproduktion - til store bedrifter på langt over tusinde køer. Eller ejendomme med fokus på andre former for mælkeprodukter, på slagtekalve eller kødproduktion.  

Med udgangspunkt i sin egen bedrift finder han det vigtigt, at kvæggårdene er harmoniske bedrifter, også i forhold til omgivelserne, og som først og fremmest har et potentiale til overlevelse.

- Jeg tror ikke på, at det kun drejer sig om at købe jord og udvide bedriften. Dertil har vi alt for store omkostninger til at kunne være konkurrencedygtige i forhold til store kvægnationer som Frankrig eller Tyskland. Skal det lykkes, skal vi kunne sælge vore varer dyrere. Det er en stor udfordring for andelsselskaberne, som også trækkes med alt for store omkostninger.

- Det kræver, at vi formår at kunne tilbyde varer, som er differentieret i forhold til bulkvarerne. Som jeg ser det, skal vi være ærlige overfor os selv og arbejde på, at danske varer kan blive en niche på det globale marked. Og samtidig fokusere på hjemmemarkedet, måske med mere økologi, og til steder i verden, hvor der er købekraft til vore varer, siger Peter Høj, der også ser fremavl og genetikken i dansk kvægavl som et stort fremtidigt potentiale.

- I det hele taget har vi behov for at løfte blikket i dansk landbrug. Vi er kun en lille brik i verdenssamfundet, men vi kan lære meget af andre brancher. Tænk på skibsværftsindustrien eller tøjbranchen, som er overlevet ved innovation og i dag kun fremstiller de mest unikke og dyre varer.

 

Kvæg