En samarbejdsvillig bank har gjort det muligt for Thomas Staun at nå længere på sit første år som selvstændig, end han havde turdet håbe på.
Nye malkerobotter, køresilo, asfalt rundt om stalden, omkørsel til Arla, kalvehytter og -hus, brystplanker i sengebåsene…
Der er sket en del på Klæstruplund ved Nibe i Himmerland, siden 35-årige Thomas Staun overtog bedriften fra sin far, Frode Staun, 1. oktober sidste år. Et generationsskifte, der kom i stand efter tre år som driftsleder på den fædrene gård.
- Jeg havde faktisk ikke troet, at banken ville gå med til at få klaret det hele her i løbet af det første år. Nu skal der nok heller ikke ske noget det næste års tid, siger den nyetablerede landmand, der dog stadig har masser af planer til næste investeringsomgang.
- Denne her gang stod et af de store valg mellem at få fire nye malkerobotter ind eller en foderrobot. Min far byggede stalden i 2007 med henblik på, at der med tiden skulle komme automatisk fodring. Det er også derfor vi har så smalt et foderbord i hver side. Men jeg vurderede at nye malkerobotter ville give mere, når vi nu havde en fuldfoderblander, der formentlig godt kan tage et par år mere. Men det er bestemt planen, at der skal ske noget på den front over de kommende år, fortæller Thomas Staun, der også har en drøm om at få bygget en ny stald til kvierne, så hele den nuværende staldbygning kan blive dedikeret til de malkende køer. Det vil øge antallet af årskøer fra 300 til cirka 400.
- Jeg vil gerne op på 400 køer, men så har jeg heller ikke ambitioner om at blive større. Jeg tror ikke, jeg bliver mere lykkelig af at have 1.000 køer gående, siger han.
Teknik er et must
En ting, der til gengæld gør ham lykkeligere, er investeringer, der letter hans egen og de 3,5 medarbejderes hverdag. Og det må meget gerne være tekniske og automatiske løsninger.
- Der er nogle, der går i den anden retning og insisterer på så simpelt et set-up som muligt og så lidt teknik som muligt. Jeg kan ikke se, hvorfor landbruget skulle gå den vej, når alle andre brancher går imod mere teknik og mere automatisering, siger han, mens endnu en af det seneste års investeringer – en Lely Juno-foderindskubber – bipper forbi på foderbordet.
- Og i et marked, hvor medarbejderne bestemt ikke hænger på træerne, tror jeg da også, det gør mig mere attraktiv. Hvis jeg stod med valget mellem et arbejde hos en nabo, hvor der var udsigt til at skulle ud og stå i en malkegrav hver aften, og her, hvor malkerobotterne klarer den del, er jeg i hvert fald ikke i tvivl om, hvem jeg ville vælge, siger landmanden, der heller ikke har svært ved at få regnestykket til at gå op økonomisk.
- Jeg mener ikke, der er bedre økonomi i en malkestald, hvor jeg ville få brug for to ansatte mere. Servicekontrakten på robotterne går lige op med den ene aflønning og leasingydelsen med den anden. Samtidig giver robotterne mig mere frihed, og jeg skal ikke tænke på afløsere i forbindelse med sygdom og ferie.
Gode kalveløsninger
I forhold til kalvene sørger en ny asfaltplads med mobile hytter til både enkelt og samlet opstaldning både for godt klima og nem udmugning.
- Vi løfter dem bare op med frontliften og vender dem på hovedet, så falder det hele nærmest ud af sig selv. Så det kan ikke være lettere, konstaterer Thomas Staun, der er glad for den løsning, han har valgt med moduler, der lige nu er spredt, men til vinter kan sættes tættere på hinanden, så halvtagene mødes.
- Lige nu er her godt med luft, og til vinter bliver det til et rigtigt hus. Det er både lettere at arbejde med og kalvene har det også bedre, siger han.
Fokus på driften
Sidste kryds på tjeklisten var da den gamle foderlade stod klar til de store kalve, der bliver sendt fra hytterne, når de er færdige med mælkefodringen. Her står de i dybstrøelse, men med en betontrappe op til foderbordet vænner de sig til et fremtidigt liv i kostalden.
- Det var dejligt at få det gjort færdig, så vi den kommende tid kan koncentrere os 100 procent om driften. Der har været meget at se til det seneste år, konstaterer Thomas Staun, der ser tilbage på et godt første år som selvstændig.
- Jeg er rigtig godt tilfreds. Vi har fået kørt en masse nye ting ind, vi har fået lavet så meget, mælk, som vi gerne ville – endda lidt mere - vi har fået lavet det grovfoder, vi havde håbet på, og mælkeprisen har været stabil, hvilket giver noget ro, selvom den stadig er for lav. Og alt i alt synes jeg, jeg har taget nogle gode beslutninger, som indtil videre har vist sig at fungere, fortæller landmanden.