Kvægnoter: 500 europæiske mælkeproducenter samles i Kolding

Op mod 500 europæiske mælkeproducenter og faglige rådgivere mødes fra 25. til 27. juni til den årlige European Dairy Farmers kongres, der i år finder sted i Kolding.

Temaet i år er »Efficient farmers on the edge - effektive landmænd på kanten«.

- Det er en unik chance for at hente inspiration fra ind- og udland og møde entreprenante, løsningsorienterede landmænd gennem en lang række spændende workshops og foredrag i et miljø, hvor debat og dialog er skemalagt og en integreret del af kongressen, siger Thorkild Moos, der er analytiker for den danske del af European Dairy Farmes og kvægchef hos LandboSyd.

Ud over indlæg og workshops er bedriftsbesøg en vigtig del af kongressen. Flere af de danske medlemmer af EDF kommer med indlæg om den danske tilgang til temaet, og dertil er der ni landmænd, der viser deres bedrifter frem, mens kongressen også byder på indlæg fra progressive mælkeproducenter fra Chile og Ukraine.

Fordele ved holistisk afgræsning

Holistisk afgræsning egner sig godt til kødkvæg og til kvier, men det kan også sagtens praktiseres med malkekøer, der ikke skal yde højt, skriver økologirådgiver Carsten Markussen på Sagros hjemmeside, hvor han remser fordelene ved holistisk afgræsning op.

Princippet i metoden er at give dyreflokken et nyt stykke græs hver dag, der ikke er større end, at køerne kan æde sig mætte i cirka halvdelen og trampe resten ned. Der skal gå 25-45 dage mellem afgræsningerne og fordelene er ifølge rådgiveren følgende:

- For det første får dyrene en meget stor ædelyst, når de får nyt frisk græs hver dag. De får et meget varieret udbud af blade, stængler og frøstande, men i første omgang selekterer de ikke specielt meget, nok på grund af begejstring og konkurrence med de andre dyr. Og så er der jo ingen parasitter eller sygdom på grund af den lange hvile mellem afgræsningerne.

- Plantevæksten bliver større, fordi der er en langt større bladmasse, som ingen solstråler får lov at slippe forbi. Desuden har store og lange planter store lange rødder, så de kan få fat i mere næring og vand. Nettoudbyttet bliver ikke nødvendigvis større, der trampes jo en del plantevækst ned, men dyrkningssikkerheden bliver langt større på grund af større vand- og næringsstofforsyning. Og så er der endelig det faktum, at det at have 30 dages folde foran dig, giver tid og buffer til at agere i forhold til f.eks. en tørkeperiode, lyder det fra Carsten Markussen, der også nævner en større opbygning af kulstof som et af plusserne ved metoden.

- Amerikanske forskere har i en undersøgelse fundet en kulstofindbygning på 3,6 tons kulstof pr. ha i en jord, der blev omlagt fra planteavl til holistisk afgræsning. Danske forskere regner med indbygning af 1,3 tons kulstof i en kløvergræsmark, der afgræsses, forklarer han.

Ringe tilvækst hæmmer kviens kønsmodning

Tilstrækkelig forsyning med energi allerede i de første 56 dage af kalvens liv er afgørende for igangsætning af kønsmodning hos kvien, skriver Seges.

Et af de hormoner, der spiller en betydelig rolle for, hvornår puberteten indtræder hos kvien, er vækstfaktoren IGF-1. Koncentrationen af IGF-1 er stærkt påvirket af foderniveauet, og reduceres i perioder, hvor der er fodringsmæssige begrænsninger. IGF-1 påvirker reproduktionsfunktionerne både via hjerne og æggestokke.

Undersøgelser viser en statistisk sikker sammenhæng mellem en højere kropsvægt og krydshøjde hos 1 mdr. gamle kalve, og en efterfølgende lavere alder ved 1. inseminering og kælvning. Desuden er det fundet, at køer, der havde en forsinket ægløsning i deres første laktation, også havde den laveste IGF-1 koncentration, som kvier i 6 mdrs. alderen. Den tidlige fodring af kalven kan således have langsigtede effekter på dyrets senere reproduktion.

Kviens tilvækst de første 12-13 mdr. skal sikre, at hun omkring det tidspunkt, har nået mindst 55 pct. af udvokset vægt. Kviens første brunst bør optræde mindst 6 uger før målet for start inseminering, for at sikre at hun har haft et par brunstcykler forud for 1. inseminering.