bannerPos

Smertestillende har en positiv effekt mod lungebetændelse

Konklusionen på projektet er, at NSAID kan bruges forebyggende. Man oplevede, at den gruppe kalve, som havde fået NSAID ikke gik fra foderet og heller ikke blev lige så dårlige som de ikke-behandlede kalve. Arkivfoto

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
26-03-2020 07:33
Smertestillende medicin, NSAID, har en effekt mod lungebetændelse, hvis det gives så tidligt i sygdomsforløbet som muligt, viser et nyt projekt.

Et projekt fra Københavns Universitet, støttet af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden, har kigget nærmere på tidlig behandling af lungebetændelse med smertestillende – det såkaldte NSAID.

Baggrunden har helt overordnet været at kunne minimere behandling med antibiotika for at mindske risikoen for antibiotika-resistens og i sidste ende få en mere robust kalv.

Formålet har været at vurdere effekten af behandlingen med NSAID i de tidlige stadier af lungebetændelse på udviklingen af sygdomstegn.

NSAID er smertestillende, altså noget der kan sammenlignes med Panodil, hvis man taler om mennesker. Til dyrene kender vi Metacam, Loxicom, Finadyne, Norodyl og Dinalgen.

Fælles for dem er, at de hæmmer specifikke ødelæggende processer i inflammationen, får kalven til at få det bedre, giver bedre ædelyst og understøtter andre dele af immunforsvaret.

Tjek for sygdom dag 1 og 5

Med i forsøget var en slagtekalveproducent med sine 87 nyindsatte kalve i alderen 7-28 dage.

- Vi undersøgte alle kalvene for tegn på sygdom på dag 1 og dag 5, fortæller Mette Bisgaard Petersen, adjunkt ved Københavns Universitet.

Der blev kigget på almenbefindende, hoste, næseflåd, tåreflåd, temperatur, vejrtrækning og lungelyde.

Hvert tegn blev scoret, så den enkelte kalv fik en samlet score mellem 0 og 11, hvor 0 var en rask kalv og 11 en meget syg kalv.

Positive resultater

Kalvene blev delt i to grupper, den ene gruppe fik en tidlig behandling med NSAID på dag 1, 2 og 3, mens det øvrige hold ikke fik nogen behandling.

På dag 5 blev kalvene igen scoret for sygdomstegn.

- I gruppen som har fået NSAID, er de fleste på et lavt niveau på dag 5, mens den anden gruppe er mere varierende og nogle har også her brug for antibiotikabehandling, forklarer Mette Bisgaard Petersen.

Skal gives tidligt

Konklusionen på projektet er, at NSAID kan bruges forebyggende. Man oplevede at den gruppe kalve, som havde fået NSAID ikke gik fra foderet og heller ikke blev lige så dårlige som de ikke-behandlede kalve.

Enkelte kalve var allerede syge på dag 1 og havde ikke den fulde effekt af NSAID, simpelthen fordi behandlingen kom for sent i forhold til, hvor langt kalven var i sygdomsforløbet.

Det ideelle tidspunkt for behandling er, når kalven er lidt nedstemt, men gerne vil æde og drikke. Kalven skal stadig trække vejret normalt og kan have klart/gennemsigtigt næseflåd. Der kan være tør hoste, men der må ikke være vandigt tåreflåd.

Omkostninger og besparelser

Konklusionen bakker også op om tidligere undersøgelser.

- 30-60 procent af de mildt syge kalve, der behandles med NSAID, har ikke behov for antibiotika, fortæller Mette Bisgaard Petersen.

Hun henviser til omkostningerne til en lungebetændelse. En indirekte omkostning på op til 20 procent lavere tilvækst, eller hvad der svarer til 0,8 kilo pr. uge og en kælvningsalder, som kan øges op til seks måneder. Herudover kommer de direkte omkostninger til antibiotikabehandling.

- Der er en direkte besparelse på 12,5 til 25 kroner pr. 100 kilo kalv ved en tidlig behandling med NSAID, siger hun.

Mette Bisgaard Petersen slår fast, at man ikke kan erstatte antibiotikabehandlingerne med NSAID, men at man kan reducere dem.

Nyt projekt igang

I besætningen derhjemme opfordrer Mette Bisgaard Petersen til at lave en klinisk score af sine kalve to gange om ugen.

De kalve som har tidlige og milde tegn på sygdom tildeles NSAID, mens kalve med tegn på moderat sygdom, altså for eksempel ikke bare har klart og gennemsigtigt flåd fra næsen men direkte snot, får antibiotika og NSAID.

I 2020-2023 kører et nyt ph.d.-projekt, som skal undersøge muligheden for aktivitetsmålere og temperaturmålere som en del af en automatisk overvågning af ens kalve.

teba@effektivtlandbrug.dk

telefon 61 55 15 87

 

 

Mindst 10 år fra laboratoriefremstillet mælk

Meget tyder på, at der er et stort marked for mælk produceret uden køer. Der går dog mindst 10 år, før det kan laves, vurderer seniorforsker.

Naturlighed eller laboratoriekød?

Flere firmaer er allerede i stand til at fremstille kød i et laboratorium. Succesen kommer dog i høj grad til at afhænge af, hvilken historie forbrugerne vil have, og om man kan finde en erstatning for det kalveserum, der i dag er nødvendig for at lave kunstigt kød.

Mulighed for tilskud til slagtesvinestalde

Har du byggeplaner, kan du få tilskud til nye slagtesvinestalde i 2020. Der er afsat 85 mio. kroner til modernisering af nye stalde, og ifølge Seges Svineproduktion, så rækker puljen til etablering af op til 90.000 stipladser.

Tjener ekstra penge på løntørring med to mobiltørrerier

Landmand fra Langeland reddede 160 hektar hvede i en våd høst med et Turbodan-mobiltørreri, som tørrede kornet ned fra 30 procent vand. Senere har han anskaffet et tørreri mere af samme type.

Maskinstationerne kører for fuld kraft på trods af coronavirus

Der er nogle brancher, hvor arbejdet fortsætter stort set som normalt trods coronavirus. På maskinstationerne oplever de ikke at være bremset - tværtimod. Arbejdsopgaverne er mange, og der bliver arbejdet hårdt.

- Vores medarbejdere er heldigvis virkelig gået til den

Til trods for aflysninger af en lang række kurser og arrangementer, så kører rådgivningen på Sjælland videre så normalt som muligt også i de næste måneder, siger Torben Hansen, formand for VKST og Gefion.

Sådan får du solceller på marken

Der er rift om de arealer, som kommunerne udpeger til solcelleanlæg. Men der er flere måder at få sit projekt frem i køen, vurderer solcelle-rådgiver.
Side 1 af 1814 (36276 artikler)Prev1234567181218131814Next