Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Beregningerne bag den nye markregulering, L5, har ændret sig flere gange, og det gør det vanskeligt for landmænd at planlægge næste års drift.

Det oplyser Velas, som oplever stigende frustration blandt både landmænd og rådgivere frem mod reguleringens ikrafttræden ved årsskiftet.

- Det går simpelthen for stærkt. Vi oplever en enorm frustration blandt landmændene, uanset hvor i landet vi taler med dem. De skal træffe nogle meget store beslutninger om deres bedrifter, men det grundlag, de skal træffe dem på, bliver ved med at ændre sig. Det er urimelige vilkår at arbejde under, siger Peter Balslev, direktør for Afgrøder og Areal i Velas.

Problemet er ifølge Peter Balslev ikke, at landmændene skal tilpasse sig nye regler, men at de ikke ved, om dagens beregninger også holder om få måneder.

Reguleringen blev skærpet

Velas peger blandt andet på udviklingen omkring Randers Fjord. Her viste de første beregninger ifølge virksomheden en forholdsvis mild regulering, som landmændene kunne planlægge efter.

Hen over sommeren pegede nye beregninger imidlertid på en betydeligt hårdere regulering. Ifølge Velas har senere ændringer skærpet kravene yderligere på en række ejendomme.

- Vi har set områder, hvor landmændene først fik indtryk af, at de kunne fortsætte nogenlunde som hidtil. Så kom der nye beregninger, og pludselig stod de over for en helt anden situation, siger Peter Balslev.

Rådgivningsvirksomheden fremhæver også Stevns, hvor rådgiverne har set betydelige ændringer i det beregnede reguleringsbehov.

Store beslutninger er allerede truffet

Usikkerheden kommer, efter at mange landmænd allerede har lagt markplaner og sået afgrøder til næste års produktion.

Det gælder blandt andet kvægproducenter, hvor ændringer i majsdyrkningen kan få store konsekvenser for grovfoderforsyningen.

Velas kender ifølge pressemeddelelsen også til større bedrifter, hvor usikkerheden har indgået i beslutninger om at bortforpagte eller sælge jord og undlade at forlænge forpagtningsaftaler.

- Det er meget store beslutninger, der træffes på et grundlag, som senere kan vise sig at være forkert. Det er beslutninger, som kan ændre hele bedriftens fremtid, siger Peter Balslev.

Rådgivningen må laves om

De skiftende forudsætninger rammer også rådgivernes arbejde. Hvor en markplan tidligere ofte kunne lægges i ét rådgivningsforløb, oplever Velas nu, at nogle kunders beregninger skal gennemgås to eller tre gange.

- Vi kan lave en beregning og give et råd, som er korrekt ud fra de oplysninger, vi har. Kort tid efter kan vi være nødt til at lave det hele om, siger Peter Balslev.

Han anerkender, at myndigheder og fagfolk også arbejder under et betydeligt tidspres. Men tempoet øger ifølge ham risikoen for forhastede løsninger.

- Det er positivt, når man får rettet op på beregninger, der giver et forkert billede. Men det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt der er andre forhold, som endnu ikke er tilstrækkeligt belyst. Vi har brug for et grundlag, som både landmænd og rådgivere kan have tillid til, siger han.

Velas anbefaler, at landmændene får vurderet både de praktiske og økonomiske konsekvenser af mulige tilpasninger. Men ifølge Peter Balslev er der grænser for, hvor meget planlægning kan løse, så længe beregningsgrundlaget ændrer sig.

Kvælstofregulering