Aarhus-professor: Efterafgrøderne er det mest effektive virkemiddel lige nu

Rød bloks nylige fremrykning af miljøkrav fra 2021 til 2020 har for alvor fået debatten om efterafgrødernes effekt til at blusse op.

Fra flere i landbruget er der stillet spørgsmålstegn ved fagligheden og miljøeffekten ved at bede landbruget så 380.000 hektar målrettede efterafgrøder næste år. Efterafgrøder, der skal etableres sammen med alle de andre typer efterafgrøder, som vi har, så vi dermed kommer op på over 600.000 hektar efterafgrøder næste år.

Først til efterafgrøderne

Effektivt Landbrug har spurgt professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet om hans syn på sagen.

Og når det kommer til efterafgrøderne, så lyder det fra professoren, at der ingen tvivl er om, at efterafgrøderne har effekt i forhold til at begrænse kvælstofudledningen.

- Efterafgrøder er sådan set det mest effektive virkemiddel, vi har dokumenteret. Så det der med, at det er ufagligt, det kan jeg ikke rigtig se. Altså, hvad skulle man så ellers gøre?, lyder det fra Jørgen E. Olesen, der selv svarer:

- Ja, man kunne lægge det hele ud i græs, det ville nok være endnu bedre eller tage det ud af produktion og lægge det helt brak. Det ville jo nok være det bedste. Men vil man have noget landbrug på den jord, så skal der altså gro et eller andet på det om efteråret og vinteren til at tage nitrat op. Det er sådan set den faglighed, som der er i det, siger Jørgen E. Olesen.

Tidlig såning også mulighed

Han fortæller, at tidlig såning af blandt andet hvede eller raps dog selvfølgelig også kan være et alternativ til efterafgrøderne. Virkemidlet er tilgængeligt i dag, men den omregningsfaktor, som man benytter, gør, at den ikke er særligt attraktiv. Fire hektar tidlig sået hvede eller raps kan i dag erstatte en hektar efterafgrøder. Fra Landbrug & Fødevarer har man længe ytret ønsket at få den faktor sænket, så to hektar tidlig såning kan erstatte en hektar efterafgrøder. Det er et ønske, Jørgen E. Olesen godt kan forstå.

- Den omregningsfaktor i dag er jo ikke særlig attraktiv. Set fra myndighedernes synspunkt, så har man nok set på, hvor meget tidlig såning, der er i forvejen. Så tidlig såning kan jo være meget godt, men gør landmanden det allerede i forvejen, så har det jo ikke effekt, er holdningen. Så melder landmanden måske bare ind, hvad man gør i forvejen. Det er derfor, at man i dag har sådan en elendig omregningsfaktor. Og det, synes jeg faktisk, er problematisk.

- Det tilskynder jo netop ikke ret mange til at lave tidlig såning, som vi jo også ved har effekt. Jeg synes, man skal få kigget på, hvordan man kunne lave nogle tilskyndelser til at få mere tidlig såning. Og ja, det kan i virkeligheden kun gøres ved at sætte omregningsfaktoren ned, siger Jørgen E. Olesen.

Aarhus-professoren fortæller, at han i øvrigt ingen holdning har til den nylige fremrykning af miljøkrav, som det netop er blevet aftalt i den smalle politiske aftale i rød blok.