Efterafgrødekravet skal væk

Midt i postyret om efterafgrødefristen lyder det fra Agerskovgruppen, at efterafgrødekravet helt bør fjernes.

Det er uhørt, at vi tvinges til at køre rundt med traktor i modne fødevarer for at så efterafgrøder, lyder det fra Jens Peter Aggesen. Billedet her er taget torsdag dagen før fristens udløb. Foto: Morten Aggesen Sådan så traktoren ud efter såning af efterafgrøder torsdag. Foto: Morten Aggesen

Af Jens Peter Aggesen, formand, Agerskovgruppen

Efterafgrødekravet skal afskaffes. Det forhindrer landbruget i at blive drevet optimalt, og det er ikke klima- og miljøvenligt. Kravet betyder, at klimaet belastes med CO2, og miljøet belastes af kvælstof udledning. Agerskovgruppen har stævnet staten og fortsætter i jurasporet imod det forkætrede efterafgrødekrav. 

EU-stridig regulering

Jura og faglighed går hånd i hånd i Agerskovgruppens efterafgrødesag. Ifølge foreningens advokat, som er specialiseret i EU-ret, er det EU-retlige krav om sammenhæng og systematik i det danske efterafgrødekrav tilsidesat. Advokaten fører sagen med bistand fra førende fageksperter - Mogens Munk hos LandboSyd og Plantekonsulenten ved agronom Bente Andersen. Efterafgrødekravet er helt enkelt "kammet over". Kravet omfatter nu så mange hektarer, at det gør skade på en lang række forhold, som er meget vigtigere for både klima og miljø. Det er rent ud sagt en selvmodsigelse at efterafgrøderne påberåbes til gavn for vore omgivelser. Det forholder sig stik modsat.

Klimabelastning

Efterafgrødekravene er en klimabelastning. I Agerskovgruppen er det imod vores personlige overbevisning at lave klimabelastning uden grund. Af ideologiske årsager tvinger man os til at så efterafgrøder, som skal efterfølges vårsæd, hvilket fortrænger den kraftigere vintersæd, hvorfor udbyttet reduceres. Dermed øges klimabelastningen per produceret enhed. 

Små planter giver klimabelastning og miljøforurening

Efterafgrødekravet fører til små planter, og det øger klimaaftrykket. En stor plante kan optage meget CO2 både over jorden og i nede rodnettet. Det betyder med andre ord, at store planter er gode for klimaet. Men efterafgrødekravene fører til små planter. Dels fordi efterafgrøderne altid er små i Danmark, hvor de ikke må gødes. Dels fordi vårsæd, i modsætning til vintersæden, har svagere strå og mindre rodmasse. Altså væsentligt forringet Co2 binding til skade for klimaet. For ikke at nævne, at de ekstra traktorkørsler til ingen verdens nytte giver øget CO2-udledning.

Efterafgrøderne fører til farlig lattergas

Efterafgrødekravet medfører sågar udledning af lattergas. Lattergas (N2O) er en drivhusgas med et drivhuspotentiale 310 gange højere end CO2. Lattergas udgør en del af det atmosfæriske tab af kvælstof fra dyrkningsjorden. Målt i kg kvælstof er mængderne små, men fordi lattergas er en meget kraftig drivhusgas, er gassens betydning for landbrugets samlede udledninger stor.

Risikoen for udvikling af lattergas er stor, når en efterafgrøde med let tilgængeligt kulhydrat dør i et klima som det danske, hvor vinteren ofte er mild med betydelige nedbørsmængder. Landets førende forskerkredse er enige med vores eksperter i, at de kvælstofrige efterafgrøderester potentielt resulterer i øget lattergasudledning, når de nedmuldes i jorden om efteråret.

Små rødder fører til øget udvaskning

Efterafgrødekravet skader miljøet. Lige fra det tidlige forår ser vi det kritiske resultat: små vårsædsafgrøder med små rødder, som ikke kan nå ned til det kvælstof, som det var meningen, at de gerne skulle optage. Det fører til udvaskning af kvælstof - stik imod de flotte skåltaler fra skrivebordsgeneralerne. Optagelse af kvælstof inde i jorden kræver, at planten har et stærkt rodnet til at suge med. Men efterafgrøderne er små om efteråret og det samme er vårafgrøderne om foråret. Miljøet tager derfor skade, når vores medlemmer/landmænd tvinges til at skifte fra store og kraftige afgrøder med kæmpestort rodnet og over på små efterafgrøder og små vårafgrøder. Særligt kritisk i et vådt forår som i år, hvor der i vårsædsmarker kan være sket en betydelig kvælstofudvaskning.

Klimavenligst produktion i Danmark

Selv den mest virkelighedsfjerne skrivebordsgeneral og såkaldte miljøforkæmper må kunne forstå, at det savner mening at flytte produktionen fra det allermest klimavenlige og miljøvenlige danske landbrug, hvor en skinke, en liter mælk og et kilo brød produceres med mindst muligt træk på naturens ressourcer. Med syv milliarder mennesker på kloden og samtidig under fire procent af kloden, som kan dyrkes, savner det mening at tvinge vores produktion ned, sådan som det sker med efterafgrøderne. Vi kræver dem fjernet og sund fornuft og juridisk korrekt regulering genindført.

Datotyranni er retsstridigt

Ifølge foreningens advokat er det retsstridigt at stille krav, som man på forhånd godt ved, at vi landmænd ikke kan opfylde. At kræve såning af efterafgrøder før høst er simpelthen en hån mod det moderne menneske, som vi i Agerskovgruppen ikke vil finde os i. Det er helt uacceptabelt, at vi tvinges til at køre rundt med traktor i modne fødevarer for at så efterafgrøder, fordi vi er tvunget af et datotyranni, som indtræder før, vi er færdige med at høste.

Det er direkte selvmodsigende at påstå, at an gavner miljøet ved at begrænse landbrugets dyrkning af ordentlige stærke og sunde fødevarer til fordel for efterafgrøder. Vi kan desuden se, hvordan renseanlæggene flyder over med kvælstof og miljøfremmede stoffer, og enhver, der åbner øjnene i stedet for at sove videre kan se, at der lukkes badestrand på badestrand. Netop i disse dage. Der er hverken sammenhæng eller systematik i den måde, de danske myndigheder skalter og valter med dansk landbrug, som er verdens mest klima- og miljøvenlige produktion. Derfor forventer vi også at vinde vores retssag.

Kort sagt vi kræver den nuværende regulering med efterafgrøder afskaffet.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også