En officiel database over fødevarernes klimaaftryk ville afsløre en væsentlig større klimabelastning fra økologiske produkter. Derfor kom databasen ikke på finansloven, skriver Poul Vejby-Sørensen i dette debatindlæg.
Af Poul Vejby-Sørensen, cand. agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Selv om regeringens støttepartier længe har presset på for at få udviklet en officiel database, der kan måle fødevarers klimaaftryk og bane vejen for et egentligt klimamærke til vejledning af forbrugerne, ja så blev der ikke sat penge af på finansloven til denne opgave.
Hvorfor mon ikke?
Jo, regeringen dyrker et mantra om at udvide økologien på trods af, at denne produktionsform ikke er sagligt begrundet, men hovedsagelig bygger på gamle politiske opfattelser, der ikke kan underbygges af reel forskning. Der kan ikke påvises kvalitetsfordele ved økologiske produkter.
Derimod kan der dokumenteres væsentlig større klimabelastning, hovedsagelig fordi arealkravet til økologisk produktion er langt større end til almindelig moderne fødevareproduktion.
Denne kendsgerning er det hidtil lykkedes regeringen at ignorere. Men en egentlig officiel database ville afsløre situation
Opfinder problemer
Det er nok heller ikke uden grund, at Økologisk Landsforening konstant har modarbejdet et klimamærke.
Den politiske metode er åbenbart den samme: Uanset om det gælder grundvandsbeskyttelse eller klima, lukker man øjnene for realiteterne og bekæmper nogle konstruerede problemer.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.