Hvordan kan myndighedernes modeller påvise, hvor forureningen er? Det gik vel ikke så godt med PFAS-stofferne. Man fandt dem ikke, før man begyndte at måle, skriver Peter Rosendal, der er bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug.
Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding
Bæredygtigt Landbrug hilser med glæde, at Miljøministeriet nu vil tage kampen op mod miljøfarlige stoffer i vores vandmiljø – og at Styrelsen vil arbejde på at få mere og bedre viden om, hvordan de miljøfarlige stoffer påvirker vandmiljøet, og hvor stofferne stammer fra.
Godt, tænker man så. Når nu det har været krævet af EU i mindst 25 år, at medlemslandene skal MÅLE på vandmiljøet – så må det være det, Danmark endelig skal til.
Men nej, man vil i stedet udvikle modeller, som kan supplere overvågningen af miljøfarlige stoffer og dermed understøtte klassificering af vandområdernes tilstand og muliggøre en bedre opsporing af kilder til forurening.
Det lyder ikke rigtig til, at man vil bevæge sig ud i virkelighedens vandmiljø.
Hvordan kan man sætte ind med målrettede initiativer uden at måle?
Hvordan kan man udvikle virkelighedsnære modeller uden at måle?
PFAS-stofferne
Hvordan kan modeller påvise, hvor forureningen er? Det gik vel ikke så godt med PFAS-stofferne. Man fandt dem ikke, før man begyndte at måle – i dyr og mennesker – inden man begyndte at måle på vandmiljøet. Det er nok ikke en ide til efterfølgelse.
I det partnerskab Miljøministeriet har indgået er der en overvægt af partnere, der ikke tidligere har været tilhængere af målinger – og nok heller ikke er det fremadrettet. Hvorfor mon?
Bæredygtigt Landbrug er ikke indbudt til partnerskab – godt for det – vi er en organisation, der kæmper for reel faglig viden – ikke for teoretiske modeller, der kun kan påvise det, man kan blive enige om i et lukket rum.
Hvornår mon så der sker noget effektivt for at få klarhed over miljøfremmede stoffer fra generationsforureningerne, spildevand, lægemidler, tungmetaller mm.? Der er tale om kemiske stoffer, hvis vej og farlighed i miljøet slet ikke er undersøgt – i modsætning til landbrugets pesticider, der hver gang – og heldigvis for det – skal igennem verdens skrappeste godkendelsessystem.
Den strategi og det partnerskab Miljøministeriet nu har introduceret, er en ommer.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.