Danmarks høje velstand består i høj graf af vores eksport. Det tager vi nogle gange for givet, særligt fordi vi dårligt nok husker hårknuderne i dansk økonomi tilbage i 70’erne.
Af Iben Krog, folketingskandidat for Venstre på Lolland og i Sjællands Storkreds
»Skal vi i fremtiden spise kød?«
Et spørgsmål som jeg ofte bliver stillet, når jeg både præsenterer klima og fødevarer som nogle af mine vigtigste mærkesager henimod det kommende folketingsvalg.
Jeg er opvokset på en gård med grise - og har så vidt stadig mine fødder solidt plantet i den danske landbrugsmuld. Jeg er samtidig opvokset i en generation, som hidtil aldrig har været så optaget af klimadagsorden, som den er nu.
Mange prøver at sætte de to ting op imod hinanden, hvor man gerne skal vælge den ene fra. At vi ikke kan have et landbrug med kød og samtidig løse en global klimakrise.
Men det er i virkeligheden et fuldstændig forfejlet billede, hvor man prøver at løse et problem ved, at man skaber et hav af nye.
Jeg kender mennesker i landbruget. I og vi kan sagtens finde os et nyt arbejde, for vi er dygtige og driftige. Men jeg ønsker ikke et Danmark, hvor vi alle lever af at klippe hinanden. Jeg ønsker et Danmark, hvor vi skaber noget. Får noget til at gro. Og bidrager med noget – helt konkret.
Iben Krog
Ja
Landdistrikterne er ligesom samtlige andre distrikter afhængige af arbejdspladser, og hvis der skal være nogen balance mellem land og by, så kræver det arbejdspladser over hele landet.
I Danmark er 125.000 mennesker beskæftiget af landbruget - enten direkte eller indirekte.
Hvis man vitterligt vælger at afvikle landbruget, så afvikler man også mange stillinger. Jeg kender mennesker i landbruget. I og vi kan sagtens finde os et nyt arbejde, for vi er dygtige og driftige. Men jeg ønsker ikke et Danmark, hvor vi alle lever af at klippe hinanden. Jeg ønsker et Danmark, hvor vi skaber noget. Får noget til at gro. Og bidrager med noget – helt konkret.
For at vende tilbage til det indledende spørgsmål - skal vi i fremtiden spise kød?
Ja.
Selvfølgelig skal nogen af os det. Vi kommer nok alle i Danmark til at spise lidt mindre kød, men fødevaresystemet er globalt. Danmark kommer fremover til både at producere planter og kød (som i dag), og det kød, som vi producerer, bliver mere grønt. For landmænd vil den grønne omstilling.
Stolte bønder
Jeg møder ikke andet end stolte bønder, som kan og vil deres håndværk.
Landmænd, som i højere grad ser sig selv som en del af løsningen, og hvordan de kan udvikle deres erhverv til det grønnere - ikke afvikle sig til det.
Danmarks høje velstand består i høj graf af vores eksport. Det tager vi nogle gange for givet, særligt fordi vi dårligt nok husker hårknuderne i dansk økonomi tilbage i 70’erne.
En økonomisk krise er givetvis under opsejling, hvor i hvert fald inflationen har gjort sit indtog.
Imidlertid har vi allerede fået en fødevarekrise, og dermed vist hvor sårbar verdens forsyningskæder kan være, når krig udbryder. Der er ikke meget, som vi producerer i Danmark eller Europa. Kina udvinder over 90 procent af verdens sjældne jordarter. Vores biler produceres i Tyskland, og produktion af livsvigtig medicin foregår også ofte i Asien.
Aldrig naive igen
Målet er at leve i en verden, hvor vi handler sammen på trods af forskelle. Men vi må aldrig igen blive så naive, som vi har været overfor Rusland. Vi skal have fokus på forsyningssikkerhed, og her er produktionen af fødevarer det allervigtigste.
Det kan og må derfor aldrig være et mål at afvikle produktion af fødevarer i Danmark. Vi skal gøre alt for at bekæmpe EU’s fjollede krav om 4 procent brak. Vi skal producere planter, og vi skal producere animalsk. For vores økonomis skyld, for forsyningssikkerheden, men også for bæredygtigheden.
Vi kender ikke tidshorisonten for invasionen af Ukraine, men uagtet er fødevareforsyningen presset, og det pres vil unægtelig kun tiltage, hvis Danmark begynder at afvikle dele af vores landbrug.
Danmark er og skal være et land, der bidrager. Og her er fødevareerhvervet en del af vores største bidrag til os selv og verden.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.