En korrekt faglig håndtering af landbruget i klimadebatten er hæmmet af en regneregel, der blev vedtaget i FN for længe siden, men som ikke holder vand. Det svarer til, at man i gamle dage havde besluttet, at jorden var flad, og at man ikke ville høre på videnskaben, påpeger læserbrevsskribenten.
Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug
FN har for over 30 år siden vedtaget, at et-års CO2-optag ikke tæller med i klimaregnskabet.
Det betyder konkret for landbruget, at køernes udledning af CO2 tæller med i regnskabet – mens planternes optag ikke tæller med. Køerne lever af at æde græsset – det vil sige, at der er tale om en cirkel, hvor CO2 kører rundt i en etårscirkel, hverken mere eller mindre.