Mine udtalelser her i avisen den 6. maj har tilsyneladende givet anledning til en række misforståelser, som jeg gerne skal afklare.

Fra slutningen af1980’erne steg antallet af rådyr, som jægere nedlagde eksplosivt. I 2009 toppede udbytte med mere end 132.000. Siden da er udbytte blevet reduceret med knap en tredjedel.

Zoomer man ind på områder som for eksempel Fyn, som historisk lå meget højt med råvildtudbyttet, kom der et drastisk fald i udbytte flere år, førend vi så det på landsplan.

Uanset hvor og hvornår så bør voldsom reduktion i et af jægernes mest fortrukne jagtobjekter afføde handling. Der har været gjort forskellige forsøg på et klarlægge en årsag til disse lokalt oplevede bestandskollaps. Ingen entydig forklaring er påvist. Men mange teser er udtænkt - fra tungmetal, forgiftning fra landbrugets svinegylle og til ukendte virussygdomme. Alle resultater peger i retning af, at vi er vidne til et syndrom. 

Kan kun tage ansvar for egne handlinger

Som jægere er der få ting, som vi reelt vil kunne gøre, selv om vi kendte den konkrete forklaring. Vi kan ikke medicinere vilde dyr. Vi kan ikke påbyde et eller flere erhverv at omlægge deres driftsmetoder. Det, vi – derimod - kan, er at tage ansvar for vores egne handlinger.

Vi ved faktisk ganske udmærket, hvad der skal til for at råvildt trives. Trivsel målt på god kondition, høj produktion og stærke trofæer. Det har blandt andre den verdenskendte danske råvildtforsker Helmuth Strandgaard fortalt os for længe side. Vi skal have bestanden under terrænets biologiske bæreevne og vores samlede bestand i den produktive alder.

Sidste gang, det samlede råvildtudbytte blev opgjort minutiøst, var i jagtsæsonen 2012/13. Det viste sig, at mere end hver andet rådyr, der blev nedlagt, var en buk. Ingen kan sige, om det antal af bukke er for højt. Men det bør sige sig selv for en hver med indsigt i pattedyrs reproduktion, at det er en voldsom underhøstning af hundyr og unge dyr.

Hvis en landmand kun sender sine voksne handyr på slagteriet, vil stalden meget hurtigt blive overfyldt. Naturens måde at kompensere her for vil i første omgang være, at produktionen falder, men i anden omgang at der udbryder tæthedsafhængige sygdomme.  

På Fyn skyder jægerne to bukke ud af tre rådyr

Siden undersøgelsen i 2012/13 er der intet, der peger på, at jægernes afskydningsfordeling er blevet bedre – snarere tværtimod.

Ser vi på de fynske kommuner er op mod to ud af tre rådyr, der årligt nedlægges bukke.

Nu er jægere jo forstandige mennesker. Så hvorfor fastholdes denne onde spiral?

Jeg ser to årsager: Den første handler om tradition. Mange jægere kan huske, at råvildtet er gået fra fåtalligt til alment udbredt. En del af årsagen hertil her ubetinget været, at man ikke skød råerne – det var jo dem, der skulle producere lammene. I opgangstiderne gik det godt, der var masser af plads, som bestanden kunne brede sig ud på. De ældste og svagelige råer faldt bort under hårde vintre etc.

Denne mentalitet hænger stadig fast. For hvad man i ungdommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer. Endvidere virker det kontraintuitivt, at når bestanden går tilbage, så skal man nedlægge flere af hundyr – der er jo dem, som skal sikre bestandens produktion.  

Sker af jagtglæde, ikke ond vilje

Den anden årsag er, at bukkejagten ganske enkelt er fantastisk! Ikke alene jager vi i naturen, hvor mange synes, at den er allermest dragende. Det er også den jagttid, hvor vi har mest tid til det overhovedet. Dagene er lange. Vi gå på jagt på tidspunkter, hvor vores omgivelser ikke forventer noget af os. Hverken arbejdsgiver eller familie har de store forventninger til, hvad man bruger sin tid til før klokken 8 og efter klokken 19.

Nu er jagt jo et begrænset gode, og cirka 100.000 aktive bukkejægere kan ikke alle have adgang til arealer, hvor der bæredygtigt kan afskydes det antal bukke, som mange gerne vil. Dermed sker der - ikke af ondvilje men af simpel jagtglæde - en uforholdsmæssig stor afskydning af bukke på nogle arealer.

I Jægerforbundet arbejder vi ud fra den tilgang, at råvildtjagten begynder den 1. oktober og først slutter den 15. juli.

Vi mener nemlig, at der bæredygtigt kan nedlægges en buk på arealer, hvor der forudgående er nedlagt en rå og mindst et lam. Bukkejagten er belønningen for en god forvaltning af områdets råvildt.

Knæk og bræk til alle derude.