Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Af Ib W. Jensen, Formand i Fyns Familielandbrug

Medierne har i den seneste tid flittigt bragt historier om de mange afslag på moderniseringsstøtte, der for nyligt blev sendt ud til knap 500 kvægbrugere. De har i efteråret 2018 blandt andet ansøgt om støtte til etablering eller renovering af stalde og inventar til malkekøer, opdræt og slagtekalve.

Ifølge Landbrugsstyrelsen selv prioriteres projekternes »økonomiske effekt« højt. Det betyder i praksis, at kun de store bedrifter kan leve op til minimumskravene. I Familielandbruget er der særligt mange medlemmer, der har fået afslag, fordi deres mindre bedrifter ikke kan leve op til de økonomiske minimumskrav. Også selvom projekterne stadig vil have en positiv effekt på både produktion, økonomi og ofte også natur, miljø og dyrevelfærd.

Over 1200 pladser mangler for at opfylde krav

Et af vores medlemmer søgte eksempelvis om et projekt, hvor han ville rive sin gamle bindestald og svinestald fra 1870 ned og i stedet bygge ny kalvestald med dybstrøelse til kalve på 2-4 måneder. Det skulle suppleres med kalvehytter til de mindste, så han i alt kom op på 85 nye pladser.

Planen med disse kalve var, at de skulle have været på naturpleje fra 5-måneders alderen. Men sådan skulle det ikke gå, for den pågældende landmand fik afslag på ansøgningen. Der krævedes nemlig mindst 1.300 nye pladser for at få tilskud. Dermed manglede hans projekt over 1.200 pladser, og det kan han jo aldrig nå i nærheden af!

Han fortæller, at afslaget blev begrundet af en manglende økonomisk effekt. Sagen er nemlig, at beregningsmodellen på kalvestalde er sådan bygget op, at det er antallet af pladser, der afgør, hvor stor den økonomiske effekt bliver.

Da vores medlem af nysgerrighed begyndte at lege med beregningsskemaet, gik det op for ham, at 1.300 pladser nøjagtigt giver minimumskravet. Selvom han rettede til 1.299 pladser kunne det ikke lade sig gøre at få tilskud, uanset hvor kreativ man ellers kunne være med diverse velfærdstillæg.

Systemet er tydeligvis skruet sådan sammen, at de mindste projekter automatisk bliver sorteret fra.

Et mangfoldigt dansk landbrug…

Det skurrer i mine ører, at man kun giver støtte til de megabedrifter, som selv kalder sig store og effektive, frem for at give til de mindre. Der er tale om EU- og Landdistriksmidler, som netop er beregnet for alle, og pengene er vel også til dels taget fra hektarstøtten som modulation.

Dermed har de mindre brug også været med til at betale.

For at det skulle gå retfærdigt til, burde støtten altså fordeles lige omvendt. Som det er nu, gives der mere til dem, der i forvejen har – og det er simpelthen ikke acceptabelt.

I forhold til natur og biodiversitet ville der også være fordele i at give til de mindre bedrifter, da de relativt set har mest natur, og mange har stadig kvæget ude på græs om sommeren.

Det er i høj grad Familielandbruget, der rammes af afslagene, fordi vi her har mange mindre og anderledes bedriftstyper blandt vores medlemmer. Men der er altså også masser af gevinst at hente på andre områder, hvis man investerer hér.

Generelt bliver de mindre landbrug ofte klemt, når det drejer sig om for eksempel støtte, kontrolkrav og muligheder. Her er der virkelig noget, som vi i fællesskab bør kigge på for at få skabt rimelighed og mangfoldighed i dansk landbrug.