Gyllekørsel i alt for mange timer ses af mange unge som en manddomsprøve. Nu må vi som arbejdsgivere sige stop, lyder det fra formændene fra syv landboforeninger efter flere ulykker i foråret.
Af Frede Lundgaard Madsen, formand for LandboForeningen Midtjylland, Christian G. Jensen, formand for Landboforeningen Kronjylland, Nis Hjort, formand for Vejle-Fredericia, Henrik Nielsen, formand for Østjysk Landboforening, Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder Skanderborg, Niels-Jørgen Thomsen Formand for Østjydsk Familielandbrug, Anette Klausen, formand for Familielandbruget MIDT-Jylland
Første marts skete det i Salling, 20. marts var det på Vestlolland – i sidste uge skete det i Kronjylland og ved Vojens; tæller vi op, har der desværre været en række traktorulykker de seneste par måneder. Desværre er det tit unge mennesker, der forulykker med traktor og gyllevogn og ofte fordi de er alt, alt for trætte og burde været steget ned fra førerhuset for længst.
Det er os, landmænd og maskinstationer, der er arbejdsgivere og vi har både i første og sidste ende ansvaret for medarbejdernes sikkerhed. Vi burde have beordret dem ud af traktorerne.
Som arbejdsgivere har vi pligt til at fastsætte reglerne for forårets gyllekørsel og de skal under ingen omstændigheder hedde kørsel i døgndrift. Det er ganske simpelt uacceptabelt.
Jo, vi ved godt, at gyllekørsel er blevet noget af en manddomstest for de unge. De ligger og konkurrerer med hinanden: Hvem kan køre flest timer i træk? Holdt oppe af litervis af energidrik, et karton smøger eller måske det, der er endnu værre, kører de i 12-24 timer i træk.
Men pludselig – bang – går det galt for én af dem. Faldt i søvn bag rattet. Gyllevognen ligger i grøften, traktoren er smadret op mod nogle træer og manden, hvad er der sket med ham? Det er helt ufatteligt, at den slags foregår, mens vi, arbejdsgivere, tavse sidder og ser på – og det er et under, at der ikke er andre trafikanter, som er blevet ramt endnu.
Ingen af os kan vel være uvidende om, hvad vores ansatte gør, når de kører rundt med vores materiel i embeds medfør?
Stop det vanvid
Der findes ret beset intet fornuftigt argument for at denne vanvidskørsel skal foregå. Heller ikke noget økonomisk argument. Det er ikke dyrere at foretage chaufførskifte med jævne mellemrum.
Det er alene vores egen mangel på lyst til at tale om problemet, som hidtil har forhindret os i at stoppe denne »sport«.
Den attitude må vi ændre. Nu har vi efterhånden lært at tale med naboerne, inden vi kører ud med gyllen. Næste skridt må være at lære at tale om det, der foregår i traktorerne ude på landevejene og i markerne – helst inden man fra samfundets side kræver lovpligtige køreskiver i traktorer, ligesom der er i lastbiler.
Det her er derfor en appel til os alle: Lad os tage ansvar og styring og få stoppet den form for vanvidskørsel nu!
Lad os tale åbent om problemet og se i øjnene, at noget skal ændres – og lad os gøre det selv, mens vi endnu kan.
Der skal bare én ulykke til med en forbipasserende familie involveret, så kommer der lovgivning ned over hovedet på os. Lad os nu tage os sammen!
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.