I sit kvælstofcirkus fremstod ministeren som magiker. Nu ligner han en klovn

FOR NOGLE UGER siden satte Danmarks minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), dansk landbrug fri: »Vi slipper jo landbruget fri nu,« sagde ministeren under et Folketingssamråd, der var indkaldt for at sætte fokus på tilliden til den grønne trepart og den kommende kvælstofregulering under gødskningsloven L5.

I HELE DET landbrugserhverv, ministeren mener at have sluppet fri, driver usikkerheden imidlertid ned ad væggene. Og ved køkkenbordene og i traktorerne må man have undret sig over ministerens magi i det landsdækkende kvælstofcirkus. I landbruget er det nok de færreste, der oplever, at de er sat fri af L5.

DET HAR MAN påtalt fra landbrugets side. Og både folkevalgte i landbrugets organisationer og fageksperter hos Seges Innovation har gentagne gange klaget over tilblivelsen af gødskningsloven og dens faglige og juridiske grundlag, som ifølge erhvervet er både teoretisk, usikkert og fejlbehæftet. Juridiske eksperter har draget paralleller til coronatiden og advaret om, at loven kan være i strid med både grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Blandt kritikerne er Frederik Waage, professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet. Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter afviser dog, at loven er i strid med grundloven.

SIDELØBENDE HAR FAGFOLK hos Seges Innovation påtalt helt konkrete beregningsfejl. Konkrete fejl, som i sidste uge blev affejet af ministeren, der konstaterede, at Aarhus Universitet skam havde undersøgt sig selv og bekræftet datagrundlaget. »…så landbruget kan fortsætte planlægningen for næste år,« lød beskeden til alle danske landmænd fra den øverste ansvarlige for udrulningen af L5 i Danmark, Christian Rabjerg Madsen.

DET VAR REN ministermagi i det, der i landbrugskredse må opleves som et gigantisk kvælstofcirkus, hvor der skaltes og valtes med danske landmandsfamiliers skæbne på et horribelt usikkert grundlag. Sådan ser ministeren ikke på sagen: »Det her er en kæmpe aftale, som jeg er meget stolt af,« konstaterede han allerede i sommer. Men straks det blev efterår, indtraf retræten, da aftalekredsen bag L5 så sig nødsaget til at undtage grøntsagsarealer fra N-reguleringen i 2027. »Sund fornuft,« kaldte Christian Rabjerg Madsen det. Men det var blot første indirekte erkendelse af, at grundlaget for L5 sejler.

TRE UGER SENERE måtte kompensationen til landbruget da også opjusteres til 1,9 milliarder kroner i 2027 på baggrund af »nye beregninger« fra Københavns Universitet. Rammen blev dermed forøget med 692 millioner kroner blot 18 dage efter vedtagelsen. Små to uger senere var der igen ændringer, da endnu flere afgrøder måtte undtages. Melon, rabarber, jordbær, spisedruer, græskar og vedplanter på planteskoler blev undtaget fra kvælstofkravene i 2027. Samtidig lød det, at også kartoffelkravene nu skulle lempes.

I SAMME MELDING oplyste ministeriet den 7. oktober, at relevante eksperter efter aftalekredsens beslutning havde set på »…det samlede vidensgrundlag for udvaskningen af kvælstof fra dyrkningen af kartofler og grøntsager«. Resultatet er, at kartoflernes udvaskning nu nedjusteres i den nye kvælstofregulering. Grundlaget var altså ikke i orden for kartofler, da loven blev vedtaget, ved vi nu. Endnu et tilbagetog.

TIRSDAG AFTEN OG onsdag morgen tikkede der så meldinger ind fra henholdsvis Aarhus Universitet og Christian Rabjerg Madsens ministerium om, at et nyt »trippeltjek« hos Aarhus Universitet har vist, at Seges Innovation har ret i sin kritik af beregningen af kvælstofudvaskningen fra vårbyg med efterafgrøder.

HOS UNIVERSITETET HAR man altså alligevel set den fejl, som Seges pegede på. Og universitetet, som ministeren læner sig blindt op ad, undskylder over for landmænd og myndigheder. Ministeren siger, han tager fejlen »meget alvorligt«. Vi troede ellers, at Christian Rabjerg Madsen havde sat landbruget fri, mens han forsikrede, at landbruget kunne… »fortsætte planlægningen for næste år«.

MEN DET VAR i sidste uge. I denne uge magter hverken universitetet eller ministeriet at sætte en tidshorisont for, hvornår rettelserne er i kvælstofberegneren. Landmænd over det ganske land er på herrens mark i et kvælstofcirkus, der synes at være helt uden sidestykke i danmarkshistorien. Man kan ikke bede landmænd planlægge efter tal, der ændres uge for uge, selvom ændringer i reguleringen er varslet, og det kan næppe forenes med god forvaltningsskik. Det er ikke en måde at lovgive på i et retssamfund.