KÆRE LÆSER, HVIS du vil have dig et grin, så se på side 4 og 5 i dagens avis. Det er ikke et billigt grin. For du og dine kolleger betaler. Det er derfor et, dyrt og tragikomisk grin, som efterlader en i total forbavselse.
HAR MAN FORTSAT mod på at læse med her i denne leder, kan vi afsløre, at den groteske sag handler om, at landbruget på Samsø skal udlægge efterafgrøder. På grund af en produktion af fisk i havet. Der ikke eksisterer.
ALENE DET, AT landmændene skal kompensere for en fiskeproduktion ude i Kattegat, er himmelråbende. Men at kræve efterafgrøder for en produktion – af fisk i havet – som slet ikke findes. Jamen, kære venner. Hvad skal man snart sige?
MAN KAN OGSÅ spørge helt åbent, hvorfor i alverden finder I jer i det? Hvorfor har nogen nogensinde accepteret at skulle etablere efterafgrøder på landbrugsjord, for at der går fisk i havet. Og hvorfor i alverden er der nogen som helst, der kan få den tanke, at man skal imødekomme et krav om at kvælstofkompensere for en fiskeproduktion, der slet ikke eksistere. Vi fatter det ganske enkelt ikke. Og skulle nogen ligefrem efterkomme et sådant efterafgrødekrav nok engang, er det da helt på Månen.
VI FORSTÅR GODT, at man som landmand kan føle sig presset under et ikke-faglige kvælstofregime. Men hvor langt kan regimet egentlig gå, før nogen siger stop. Vi må bare helt stilfærdigt spørge: Er der en voksen til stede. Både i ministerier og styrelser. Men også i landbruget. Spørg lige jer selv, om noget som helst andet erhverv i kongeriget ville finde sig i den behandling, som landbruget på Samsø får i denne sag? Svaret er nej.
NU ER DET selvfølgelig nemt at sidde bag et skrivebord og have sine meninger. Men det her, kære danske landmænd, det kan I da ikke acceptere. Kan I virkelig det? Eller er vi nået til et punkt, hvor nok er nok. Og landbruget samlet siger stop?