Forbrugere taler med to kalvetunger
DET FYLDER MED den kære klimadebat i valgkampene til EU-Parlamentet og Folketinget. Med god grund er det et emne, der optager rigtigt mange. Når det gælder EU-valget, er der flest bekymrede vælgere og forbrugere i Danmark. Det er simpelthen klima, der står som et af de øverste emner på vælgernes prioriteringsliste, mens det øvrige Europa har andre ting højest på agendaen.
MEN BEKYMRER OS, det gør vi herhjemme. Og nogle vælger helt kødprodukter fra, fordi de mener, at kød er en af de største kilder, som nærer menneskeskabte klimaforandringer. Der er andre, der tager den del mere roligt og som fortsat spiser kød. Og i denne tid kan kødspiserne sætte tænderne i det lækreste, danske kalvekød til yderst »rimelige« priser set med forbrugerøjne. Set med kalveproducenternes øjne er priserne imidlertid hverken »rimelige« eller til at leve af.
MEN TRODS DE lave afregningspriser er der fortsat stort pres på kødmarkedet i nedadgående prisretning. For sydamerikanske lande byder sig til i stor stil med oversøiske kødprodukter. Og er der noget om snakken om, at kød er en alvorlig klimabelastning, så må kød, der flyves eller sejles fra Sydamerika til Danmark, da skulle føre dobbelt klimaregnskab – og det med en kedelig, grøn bundlinje.
DET PARADOKSALE ER, at der sandsynligvis er en hel del af de klimabekymrede danskere, som er blandt kunderne til det sydamerikanske import-kød. Og det selvom de kan købe lækkert, lokalt produceret kalvekød til lave priser. Måske en anelse højere end det sydamerikanske. Men med et bedre klimaregnskab.
AT DER ER en stærk, sydamerikansk konkurrence til dansk kalvekød på det danske marked, viser desværre med al tydelighed, at der er nogle forbrugere, som taler med to kalvetunger, når de udtrykker sig som klimabekymrede, samtidig med at de fravælger dansk kalvekød til fordel for argentinske og brasilianske bøffer. Faktisk er det på grænsen til hykleri. Men indtil videre er der ikke rigtigt nogen, der har udfordret forbrugerne og vælgerne i dette spørgsmål i den aktuelle klimadebat. Her går bekymring og faktisk handling tilsyneladende langt fra altid hånd i hånd. Alting har en pris. Og er prisen billig nok, kan klimabekymringer åbenbart pakkes ind i sydamerikansk oksefilet hos nogle af os her i landet.
