Foreninger: Arealbegrænsning på jagt kan være et brud på grundloven

Foreningen Dansk Land- og Strandjagt (DLS) vil nu have foretaget et juridisk tjek af, om Vildtforvaltningsrådets indstilling til miljøministeren om indførelse af arealkrav på kron- og dåhjorte i Danmark kan betyde brud på grundloven.

DLS har konkret taget initiativ til at få belyst, om jagtretten er trådt under fode i spørgsmålet om den grundlovssikrede ejendomsret i forhold til grundloven.

- Vi vil foretage en juridisk analyse ved Interlex Advokater, der skal påpege de juridiske problemstillinger, der er ved at indføre arealkravet, udtaler Knud Marrebæk, hovedbestyrelsesmedlem af DLS og medlem af Bæredygtigt Landbrug, der bakker op om undersøgelsen.

- Den juridiske belysning skal særligt tjene til at belyse grundlovens paragraf 73 i relation til arealkravet, og hvorvidt arealkravet er i strid med jagt- og vildtforvaltningsloven, og den skal identificere juridiske faldgruber.

Fuldstændig uacceptabelt

Bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug – og jæger – Peter Rosendal siger:

- Vi har oplevet Miljøministeriets usaglige regulering på markerne i årtier – nu skal jægerne åbenbart også til at mærke, hvordan ejendomsretten skal indskrænkes uden noget sagligt formål. Vi støtter helt og fuldt op om initiativet fra Dansk Land- og Strandjagt. Bæredygtigt Landbrug kan ikke være alle steder, men arealkravet for afskydning af hjorte er fuldstændig uacceptabelt.

Udarbejdelsen af blandt andet notatet fra advokatfirmaet er forbundet med omkostninger. Derfor appellerer DLS alle interesserede til at hjælpe med indsamling af midler til denne juridiske bistand. Målet er at indsamle 50.000 kroner, der kan dække denne omkostning.

Når det juridiske notat er udarbejdet, vil det sammen med DLS’ holdninger til arealkravet blive sendt til miljøminister Lea Wermelin (S) samt de politiske partiers miljøordførere i håb om, at de dropper at følge indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet.