Den seneste opgørelse fra AMI over de tyske lagre af frosset grisekød viser et lager på 102.000 ton i marts måned, skriver Landbrug & Fødevarer i Markedsnyt for grisekød.
Dette er et lille fald fra 107.000 ton i februar og lidt højere end lagret for et år siden, der lå på 93.000 ton.
Set i historisk perspektiv er lagret af grisekød fortsat på et lavt niveau. Tilbage i 2022 lå lagret på samme tid på 182.000 ton.
AMI henviser til tal fra den tyske brancheforening for kølehuse.