EU sikrer adgang til 665.000 doser af vacciner mod fugleinfluenza

Europa-Kommissionens sundhedsberedskabsmyndighed Hera har netopsikret adgang for medlemslandene til 665.000 doser af vacciner mod zoonotisk influenza for at forebygge fugleinfluenza. Det skriver Kommissionen i en pressemeddelelse.

Kontrakten, som Hera har underskrevet på vegne af de deltagende medlemslande, omfatter desuden en option på yderligere 40 millioner doser i kontraktens løbetid.

Vaccinen er målrettet dem, der er mest udsat for smitte fra fugle eller dyr, som f.eks. ansatte på fjerkræfarme og dyrlæger. Formålet er at forhindre spredningen af fugleinfluenza i Europa. Denne vaccine er den eneste godkendte forebyggende vaccine mod zoonotisk fugleinfluenza i EU.

Kontrakten giver hvert land mulighed for at bestille vacciner i forhold til deres nationale behov og sundhedssituation. Kontrakten løber i op til fire år.

De første leverancer er allerede på vej til Finland, oplyser Kommissionen.

Læs også