Top-økonom advarer imod Trump

Topøkonomen Larry Summers advarer mod, at den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump står til at få en betydelig indflydelse på den amerikanske centralbanks rentepolitik, hvis han vælges til efterårets præsidentvalg i USA.

Dette kan nemlig potentielt markere afslutningen på centralbankens mangeårige uafhængighed, en udvikling med vidtrækkende konsekvenser for både den nationale og globale økonomi, skriver AgroMarkets.

- Summers advarer om, at en ophævelse af centralbanken Federal Reserves uafhængighed kan føre til en gentagelse af den økonomiske stagflation, som USA oplevede i 1970'erne – en periode præget af samtidig høj inflation og lav økonomisk vækst, skriver handelsrådgivningsselskabet.

Stagflation indebærer meget høje renter og ingen økonomisk vækst.

Læs også