Brexit har været hård kost for britisk landbrug, for meget af samhandlen mellem UK og Storbritannien er gået tabt, siden landet trådte ud af EU.
Efter Brexit er den britiske eksport af fødevarer til EU faldet med næsten en femtedel. Det konkluderer et studie fra The Center for Inclusive Trade Policy, skriver avisen The Independent.
Eksporten er i gennemsnit reduceret med 16,3 procent årligt, hvilket svarer til et samlet tab på 3 milliarder pund årligt i de tre år efter Brexit-overgangsperioden, der sluttede i 2021.
Årsagen til faldet skyldes øgede krav om fysiske inspektioner, dokumentation og ID-tjek, som har kompliceret handlen mellem Storbritannien og EU.
Før Brexit blev omkring 90 procent af den britiske fødevarelovgivning udarbejdet i EU, hvilket sikrede et tæt integreret forsyningsnetværk. Rapporten opfordrer nu Labour-leder Sir Keir Starmer til at reducere bureaukratiet og lette eksporten.
I 2025 skal Labour-lederen i forhandlinger med EU-Kommissionen om de fremtidige handelsrelationer mellem parterne.