Højeste oliepris i USA nogensinde
Iran scorer milliarder på dyr olie, mens USA vender det blinde øje til og prisen på diesel for første gang i USA’s historie har passeret fem dollar pr. gallon.

Arkivfoto
Iran står til at tjene mere end 140 millioner dollar (911 millioner kroner) om dagen ved at sælge olie til stadig stigende priser, mens USA vender det blinde øje til for at undgå yderlige kaos på energimarkedet.
Det skriver Berlingske Business.
Olieprisen steg tirsdag morgen med mere end to procent til 102,95 dollar (670 kroner) pr. tønde råolie, skriver mediet med henvisning til nyhedsbureauet Reuters. I USA har gennemsnitsprisen på diesel nu passeret fem dollar (32,55 kroner) pr. gallon (omkring 3,78 liter), hvilket er første gang nogensinde.
Fra det Internationale Energiagenturs topchef, Fatih Birol, lød det mandag ifølge The Guardian, at man overvejer at sende mere olie fra nødlagrene ud på markedet for at nedkøle oliepriserne.







































