Rekord-eksport af argentinsk oksekød

Argentinas eksport af oksekød steg markant i februar måned og nåede højeste niveau i over fem årtier.

Det rapporterer Reuters ifølge branchemediet thecattlesite.com.

Tal, der blev offentliggjort i sidste uge, viser, at oksekødseksporten nåede 82.548 ton i februar. Det er den største mængde siden 1967.

I løbet af de første to måneder af dette år nåede oksekødssendingerne også en rekord på 160.478 ton. Det er ifølge thecattlesite.com sket efter en beslutning præsident Javier Mileis regering om at ophæve eksportrestriktioner for visse typer kød.

I januar og februar blev over 75 procent af landets eksportkød sendt til købere i Kina. De næststørste aftagere var EU og Israel.

Læs også