Mælkeprisen bryder igennem loftet
Fra juni 2022 stiger Arlas acontopris for konventionel og økologisk mælk med 37,2 øre/kg.

Fra juni 2022 stiger Arlas acontopris for konventionel og økologisk mælk med 37,2 øre/kg. Foto: Anne-Marie Glistrup
Arlas acontopris stiger 1. juni med 37,2 øre til over fire kroner pr. liter konventionel mælk og over 4,50 kroner pr. kg økologisk mælk.
Arlas acontopris for konventionel mælk af førsteklasseskvalitet baseret på GMO-frit foder, hvor medlemmet har indsendt data for Klimatjek, vil således være 403,0 øre/kg.
Fra 1. juni vil Arlas acontopris for økologisk mælk af førsteklasseskvalitet, hvor medlemmet har indsendt data for Klimatjek, være 451,8 øre/kg.
Mælkeindvejning falder
I en kommentar til andelshaverne skriver Arla, at udviklingen i mælkeprisen er drevet af, at råvarepriserne er stabiliseret på et højt niveau. Desuden er den indvejede mælk faldende i EU og Oceanien.
Mejeriselskabet konstaterer også, at energiomkostningerne er stabiliseret. Endelig er udviklingen i mælkepriserne drevet af prisstigninger, oplyser Arla.