Som en konsekvens af de dårlige udsigter for den brasilianske høst med sojabønner for sæsonen 2023 og 2024, stiger prisen for sojabønner på afgrødebørsen i Chicago i de her dage. Det giver også tiltrængt styrke til prisen for rapsfrø her i Europa.
Prisen for sojabønner har været stigende i de seneste uger, efter det er gået op for markedet, at den brasilianske produktion som nævnt ovenfor ikke bliver den bedste i sæsonen for 2023 og 2024. Det kan gå hen og blive kritisk for den globale forsyningssituation med sojabønner, eftersom Brasilien som bekendt er verdens største eksportør af sojabønner. Det vil i så fald også kunne gavne den ledende europæiske pris for rapsfrø på Matif-børsen i Paris.