Kina er hårdt ramt. Først blev landet ramt af afrikansk svinepest og nu med Coronavirus. Begge sygdomme har de svært ved at får bugt med og det burde betyde, at landets efterspørgsel efter afgrøder skulle falde. Men det er blot ikke tilfældet, ifølge de seneste eksporttal fra det amerikanske landbrugsministerium, USDA.
Det kom som en stor overraskelse for alle iagttagere, at Kina, ifølge det amerikanske landbrugsministerium i sidste uge var på storindkøb af afgrøder – især sojabønner. Halvandet års kamp mod afrikansk svinepest betyder, at Kinas svinebestand er svundet ind til under det halve af, hvad der gjorde sig gældende før svinepesten brød ud. Derfor har Kina som udgangspunkt ikke det store behov for at importere sojabønner til foder