International Grains Counsil (IGC), har netop præsenteret deres vinterhvede-arealestimater for kommende høstsæson 20/21, der blev sat til 218 mio. hektar – en stigning på 1%. Det skriver Jyske Bank i sin daglige afgrødekommentar.
- Mens tilsåningen i dele af Europa har været udfordret af vådt vejr, så har det forholdt sig omvendt i Ukraine, hvor afgrøderne har fået en sløj start inden vinteren, som konsekvens af tørt vejr, hvilket ventes at medføre et signifikant fald i arealerne. De amerikanske vinterhvede arealer ventes at ramme de laveste niveauer i over et århundrede, som konsekvens af dårlige afregningspriser og store lagre, og nærmer sig et historisk lavpunkt, skriver banken.
I Rusland ventes en stigning i arealerne på et par procent og et løft af den samlede produktion til 80-82 mio. tons for 20/21-høstsæsonen. Produktionen var ifølge Jyske Bank 75 mio. tons denne sæson.