Case IH løfter sløret for næste generation af Magnum-serien, modelår 2025, med tre nye modeller: Magnum 355, 385 og 405. Alle er udstyret med op til 435 hk, Stage V-motor og valgfri powershift eller CVX-trinløs transmission. Derudover tilbydes 385- og 405-modellerne i Rowtrac-version med bælter bagtil.

Magnum-serien er opdateret med ny bremse-til-kobling-funktion afkobler transmissionen ved tryk på bremsepedalerne, og genoptager farten, når bremserne slippes. Funktionen kan justeres i tre niveauer og giver CVT-lignende køreegenskaber også med powershift. Automatic Productivity Management-systemet er desuden opdateret, så brugeren lettere kan tilpasse kørsel og gearskifte.

Føreren kan hurtigt skifte mellem mark- og vejtilstand og via Pro 1200-terminalen justere acceleration, gearskifte og følsomhed direkte fra armlænet. Det gør det muligt at skræddersy traktorens til forskellige arbejdsopgaver hurtigt. På hydrauliksiden er der monteret elektrohydrauliske ventiler, bedre flowkurve og større oliekapacitet. Power beyond-tilslutningerne er flyttet for nemmere adgang, og der er kommet nye koblinger med håndtag i både halvtomme og trekvarttomme størrelse. En ekstra returport til lavtryksforbrugere kan eftermonteres.

En løsning uden abonnement

Foran er ventilerne nu centralt placeret og leverer op til 120 l/min på tryksiden, en forbedring på 20 procent. En ny hydraulisk to-linjebremse til anhængere giver blødere opbremsning og øget sikkerhed.

På teknologisiden tilbydes Magnum nu med tre præcisionsteknologipakker og AccuSync-funktion, som deler A-B-linjer og dækningskort mellem flere maskiner. Pro 1200-skærmen kan fås i dobbeltopsætning og understøtter fjernadgang for både ejer og forhandler – til overvågning og service.

Alle nye Magnum-modeller leveres med Connectivity Included – en løsning uden abonnement, hvor maskinens data og telemetri er fuldt tilgængelige i hele levetiden. Eksisterende maskiner kan opgraderes uden ekstra omkostning. Den nye FieldOps-platform samler maskin- og agronomidata i én løsning og giver brugeren realtidsindsigt og bedre beslutningsgrundlag.

De nye Magnum-modeller har modelbetegnelserne Magnum 355: 390 hk (boost til 410 hk), Magnum 385: 417 hk (boost til 435 hk) og Magnum 405: 435 hk (uden boost).

Maskiner