- Ambitionen forud for Dansk Markdemo 2025 var, at arrangementet skulle være gennemsyret af høj faglighed, relevante temaer og fokus på nogle af de nye tekniske løsninger, som kan bidrage til at udvikle fremtidens planteavl. Det synes vi i høj grad, vi er lykkedes med, siger tovholder Erik Nissen fra Dansk Maskinhandlerforening og fortsætter:

- Der har været markvandringer i de forskellige afgrøder, der på forhånd var blevet sået, der er blevet pillet i jorden og nørdet i sorter, der er blevet målt effekt af korrekt dæktryk, og der er prøvekørt utallige maskiner.

- Det glæder mig, at det har summet på hele marken med gode snakke om diverse løsninger til det moderne landbrug, siger Erik Nissen. Det var netop det, som flere af maskinproducenterne i sin tid efterspurgte – en stor fælles demo, hvor man som bruger kunne se produkterne side om side i deres rette element. Et koncept der giver mulighed for faglige snakke, mens man samtidig kan sætte redskabet i jorden.

Arrangørerne oplevede stor interesse for blandt andet sådemonstrationerne på Dansk Markdemo 2025. Foto: Dansk Maskinhandlerforening

Arrangørerne oplevede stor interesse for blandt andet sådemonstrationerne på Dansk Markdemo 2025. Foto: Dansk Maskinhandlerforening

Demonstrationer samlede de besøgende

Sådemoen, som kørte begge dage, var et tilløbsstykke. Her fik de besøgende lejlighed til at høre leverandørerne fortælle om 14 forskellige såmaskiner og se dem i arbejde ved siden af hinanden. Herefter kunne de besøgende gå rundt på området og kigge på resultatet.

Når der to gange om dagen var fokus på dæktryk og jordpakning stimlede folk også sammen for at se, hvad det betyder for jorden og for driften generelt, hvis man kører med for højt dæktryk kontra det korrekte dæktryk.

2013 personer besøgte i år Dansk Markdemo.

Maskiner