Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

- Navneændringen er en nødvendig formalitet, som stadfæster, at det er ny virksomhed, som kunderne møder, når de handler hos os, fortæller administrerende direktør Kristian Refnov.
- Navneændringen er en nødvendig formalitet, som stadfæster, at det er ny virksomhed, som kunderne møder, når de handler hos os, fortæller administrerende direktør Kristian Refnov.

MASKINER Svenningsens Maskinforretning har skiftet navn og hedder nu Nellemann Machinery.

Navneændringen er et vigtigt punkt på vejen mod at blive en mere specialiseret virksomhed, som fokuserer på kunderne og deres behov gennem kvalitetsprodukter.

- Navneændringen er en nødvendig formalitet, som stadfæster, at det er ny virksomhed, som kunderne møder, når de handler hos os, fortæller Kristian Refnov, administrerende direktør i nu Nellemann Machinery.

- Vi har, tilføjer han, i løbet af de sidste to år bevæget os hen mod en højere specialisering og færre men nøje udvalgte produkter. Dertil har vi brandspecialiserede konsulenter inden for hver branche, som hver især kender behovet og udfordringerne, kunderne står med i de enkelte brancher.

Tre store kundegrupper

Nellemann Machinerys igangværende udvikling vil på sigt føre til, at virksomheden vil være mere til stede ude blandt kunderne med blandt andet en udvidelse af udsalgssteder i hele Skandinavien.

Senest har Nellemann Machinery bygget nye lokaler i Viby ved Aarhus, der åbnede i dette forår, ligesom Norge har åbnet to nye lokationer og en ny i Sverige.

Nellemann Machinery forhandler blandt andet brands som Bobcat, Kubota og Holder. Det har været en bevidst strategi for virksomheden at specialisere sig i brands, der matcher virksomhedens tre store kundegrupper – vej & park, landbrug og entreprenør.

Indgående kendskab

- Det har fra begyndelsen været vigtigt for os at kunne give kunderne en virksomhed, der har det højeste og mest indgående kendskab til de produkter, vi sælger. Derfor har intentionen helt fra starten været, at vores brands skal være vores identitet i forretningen, siger Kristian Refnov.

Strategien ses klart i oprustningen med en ansættelse af en landbrugskonsulent, der har et gennemgående kendskab til landbrugsbranchen og Kubota. Han har base i den nye afdeling i Viby og vil hovedsageligt fokusere på at matche landmænds behov med Kubotas pålidelige traktorer.

- Med specialiserede salgskonsulenter sikrer vi, at vi er til stede i branchen, hvor vi kan tale med om deres unikke udfordringer og imødekomme deres behov med produkter af topkvalitet, slutter direktøren.

Læs også

Kubota lancerer tre nye traktorer