Pöttinger tilbyder nu det nye Durastar-smalskær til løsning af jorden i 35 centimeters dybde til alle stubharver.
Det nye skær er 40 millimeter bredt og takket være den langstrakte form erstattes deflektorpladens funktion. Smalskæret giver mulighed for en effektiv løsning af jorden med en arbejdsdybde på ned til 35 centimeter.
Udover smalskæret har Pöttinger også lanceret den nye produktlinje, Durastar Plus, inden for vingeskær. Durastar Plus-vingeskær er forsynet med en særdeles slidstærk forkant med hårde metalplader. Levetiden er 400 procent længere sammenligning med vingeskæret Classic.
- Med udvidelsen af vores sortiment indenfor sliddele, giver vi også et klart signal om at styrke vores position på markedet for jordbehandlingsmaskiner, siger salgschef Lars Andreasen, Pöttinger Scandinavia ApS.
pj